“What we have changed our minds about part 1 og 2” er to virkelige vigtige artikler i forhold til udviklingen af mentaliseringsbaseret behandling. I artiklerne samler Fonagy og kollegaer forståelsen af P-faktor begrebet (en generel faktor for psykisk sygdom) og dennes sammenhæng med epistemisk tillid (åbenhed for social information der er personlig relevant og kan generaliseres). Evnen til at have epistemisk tillid beskytter mennesker mod at udvikle psykisk sygdom og udviklingen af epistemisk tillid må dermed ses som et centralt behandlingsmål. Fonagy er ikke kendt for at skrive let tilgængeligt og dette er disse artikler også eksempler på – til gengæld er det utrolig interessant læsning.
Vi har lavet små resumeer af begge artikler, som du kan læse herunder. Hvis man har mod på det, kan artiklerne læses i deres fulde længde her (del 1) og her (del 2).
Fonagy, P., Luyten, P., Allison, E., & Campbell, C. (2017). What we have changed our minds about: Part 1. Borderline personality disorder as a limitation of resilience. Borderline personality disorder and emotion dysregulation, 4, 11.
I denne artikel gennemgås evidensen bag p-faktoren som indikator for underliggende sårbarhed for psykopatologi. P-faktoren kædes sammen med mangel på resiliens og personens vurdering af situationer (ved brug af Kalisch og kollegers positive appraisal style theory of resilience (PASTOR)). Der argumenteres for, at sårbarhed for (svær) psykopatologi er et resultat af svækkelser i tre centrale mekanismer for underliggende resiliens; 1) positive kategoriserings opdeling, 2) revurdering af trussel og 3) hæmning af retraumatiserende triggere. Når evnen til at lave de positive vurderinger er svækket, fører det til mangel på fleksibilitet med hensyn til sociale kommunikative processer. Artiklen perspektiverer, at personlighedhedsforstyrrelser, og borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD) i særdeleshed, kan anses som en prototype af lidelser karakteriseret ved mangel på resiliens. I stedet for primært at se BPD ud fra tilstedeværelsen af svækkelser i tilknytning og mentalisering påpeges et bemærkelsesværdigt fravær af resiliens, og den sociale kommunikative infleksibilitet, der ser ud til at ligge under dette fravær, som en adaptiv strategi, som individer med BPD erhverver inden for en social kontekst. -En kontekst, hvor social infleksibilitet ofte var den eneste mulige overlevelsesstrategi og havde betydelige fordele på den korte bane.
Fonagy, P., Luyten, P., Allison, E., & Campbell, C. (2017). What we have changed our minds about: Part 2. Borderline personality disorder, epistemic trust and the developmental significance of social communication. Borderline personality disorder and emotion dysregulation, 4, 9.
I denne anden del af artiklen spores udviklingen af fraværet af resiliens tilbage til forstyrrelsen i fremkomsten af menneskelig social kommunikation, baseret på nylige evolutionære og udviklingspsykopatologiske redegørelser. Der argumenteres for, at BPD og relaterede lidelser kan genforstås som en form for manglende social forståelse. Negative vurderingsmekanismer bliver dominerende, særligt i situationer med tilknytningsstress. Dette udgør et skift mod et mere socialt orienteret perspektiv på personlighedspsykopatologi, i hvilken fraværet af psykologisk resiliens bliver set som et tillært svar på forstyrrelserne i transmissionen af social viden. Dette skift tvinger forfatterne til at genoverveje betydningen af tilknytning i BPD og implikationerne for forebyggelse og intervention af denne nye tilgang diskuteres.
Er du interesseret i mere litteratur og flere artikler om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling, så tag et kig på vores litteratur-side her.