Artikler OM UDREDNING AF MENTALISERINGSEVNE

På denne side kan du finde faglitteratur om udredning af mentaliseringsevne og forskellige undersøgelser, der knytter sig hertil. 

Tryk på den lille pil i venstre side for at læse mere om den enkelte artikel

En undersøgelse, der viser, at børn med diagnosen asperger syndrom (39 børn i alderen 8-10 år) sammenlignet med 25 børn uden Asperger syndrom klarede sig dårligere i forhold til at tillægge andre mentale tilstande. Et nyt redskab til vurdering at barnets evne til at tillægge andre mentale tilstande blev afprøvet.


Find artiklen her.

 

Undersøgelse af 49 unge drenge og piger mellem 14-18 år fra USA. Eksplicit mentalisering, implicit mentalisering og sprog blev målt. Resultaterne tyder på, at køn modererer sammenhængen mellem køn og eksplicit mentalisering. Der er en positiv sammenhæng mellem sprog og eksplicit mentalisering hos hos drenge men ikke hos piger.

Artiklen beskriver udviklingen af en udrednings- og forskningsprotokol til behandlingsprogrammet for unge ved Menninger Klinikken. Indledningsvist beskrives den teoretiske ramme bag en mentaliseringsbaseret tilgang til behandlingen. Herefter gennemgås redskaber, der måler forskellige væsentlige komponenter som indgår i en mentaliseringsbaseret tilgang. Blandt andte gennemgås redskaber til udredning af unges mentaliseringsevne.

Udviklingen af et redskab til vurdering af tilknytning midt i barndommen beskrives. Redskabet er “the Child Attachment Interview” (CAI), som er et semistruktureret interview. Barnet stilles 17 spørgsmål, der vedrører barnets forhold til sine primære omsorgspersoner. Interviewet optages på video, og efterfølgende scores interviewet. På baggrund heraf vurderes tilknytning. Artiklen præsenterer CAI’s psykometriske egenskaber, og redskabet ser ud til at være et reliabelt og validt mål for tilknytning.

“The Child Attachment Interview”(CAI) præsenteres som et nyt mål for tilknytning midt i barndommen (8-13 år). Interviewet er udviklet med inspiration fra “the Adult Attachment Interview” (AAI), der vedrører voksnes tilknytning. Redskabets psykometriske egenskaber præsenteres, disse er tilfredsstillende.

Artiklen gennemgår udvikling og validering af redskabet “the Mentalizing Stories for Adolescents” (MSA). MSA er udviklet til brug i forskning af udviklingsmæssige aspekter ved mentalisering i ungdommen. Redskabet er udviklet til unge mennesker. Redskabet har til formål at vurdere den unges evne til at give nøjagtige emotionelle begrundelser med henvisning til intentioner både i forhold til egne og andres adfærd i emotionelt ladede, tilknytningsrelevante og alderspassende kontekster.