Efterår 2025 – aarhus
OM EFTERUDDANNELSEN
På efteruddannelsen opnår du grundig viden om traumer og traumepsykologi, samt hvorledes man kan anvende mentaliseringsteorien inden for traumebehandling. Der vil endvidere være en generel indføring i den nyeste viden om traumer med særligt fokus på traumer i familien, herunder seksuelle overgreb, vold i parforholdet eller vold mod børn. Du får desuden en dybdegående indsigt i betydningen af, at et familiemedlem er traumatiseret. Hertil gives konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med dette.
I løbet af undervisningen vil der desuden blive introduceret konkrete interventioner i forhold til mentaliseringsbaseret og traumeinformeret arbejde.
FORMÅL
At deltagerne opnår indsigt i, hvad traumer er og hvilke efterreaktioner, der kan forekomme hos traumatiserede.
Indblik i familiedynamikker og parforholdsdynamikker i familier med vold, overgreb og/eller traumer.
Indsigt i den voldelige eller krænkende persons indre verden i forhold til vold eller seksuelle overgreb.
Viden om implikationer for de børn, der er ramt af vold, krig, flugt og seksuelle overgreb, og hvordan man opsporer samt behandler dette.
Viden om interventioner i forhold til traumatiserede børn og voksne.
Afslutningsvist afrundes efteruddannelsen med en dag om STORM-modellen, som er en praktisk behandlingsmodel, som benyttes i arbejdet med familier og børn, der er ramt af vold, seksuelle overgreb og/eller traumer.
FORM
I undervisningen veksles der mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, hvor teorien illustreres ved brug af cases og andre eksempler.
MÅLGRUPPE
Efteruddannelsen henvender sig til socialrådgivere, pædagoger, lærere, familiebehandlere, psykologer og andet socialfagligt personale.
Kontakt kursusleder Johanne Zinck Jørgensen ved spørgsmål:
johanne@centerformentalisering.dk
Modul 1
Dag 1: Tirsdag d. 30. september 2025
Dag 2: Onsdag d. 1. oktober 2025
Modul 2
Dag 3: Mandag d. 3. november 2025
Dag 4: Tirsdag d. 4. november 2025
Dag 1 er fra kl. 9.00-15.30. De resterende dage er fra kl. 9.00-15.00
I lokaler i Aarhus C i gåafstand fra banegården. Rosenkrantzgade 31, 2. tv, 8000 Aarhus C.
D. 23. september 2025
Ved uddannelsens afslutning uddeles kursusbevis.
KOMPETENCEFONDEN:
Denne uddannelse kvalificerer dig til at kunne forstå traumer i familien ud fra et mentaliseringsbaseret perspektiv og derudover til at kunne arbejde med at opspore, støtte og behandle mennesker, der har oplevet vold i familien eller været udsatte for seksuelle overgreb.
9.600 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af "Mentaliseringsguiden” af Janne Østergaard Hagelquist.
Prisen er ekskl. moms.
PROGRAM
Dato: 30. september 2025
Tidsrum: 9.00 – 15.30
Underviser: Rikke Lykjær
Vold i nære relationer foregår i alle samfundslag og blandt mange forskellige mennesker og par. Vi vil på dagen have fokus på følgende:
Dato: 1. oktober 2025
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Lone Algot Jeppesen
Dato: 3. november 2025
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Janne Østergaard Hagelquist
*Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.
Litteratur
Undervisere på efterudannelsen
Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017), “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019) og senest „Mentalisering i supervision‟ (2025).
Rikke Lyskjær er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi, lærer og pædagog og har flere efteruddannelser inden for det traumatologiske felt. Hun har erfaring fra arbejdet med særlig udsatte børn og unge som konsulent i flere humanitære NGOèr i kriseområder i verden og er generelt interesseret i, hvordan man kan genoprette trivsel og balance i en tilværelse præget af traumer og svigt. Rikke har desuden flere års erfaring indenfor skoleområdet, hvor hun er særlig optaget af, hvordan øget mentalisering kan styrke social resiliens og medvirke til at skabe trygge læringsrum med mulighed for større livsudfoldelse og læring.
Lone Algot Jeppesen er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi for voksne og efteruddannet samt specialiseret i mentaliseringsfokuseret parterapi. Lone har i 8 år ledet Aarhus-afdelingen i Dialog mod Vold, og er med sin både kliniske og organisatoriske erfaring praktisk, fagligt og teoretisk optaget af arbejdet med ledelse og mentalisering. Lone er på hjemmebane, når holdninger, værdier og mennesker slår sig på hinanden, og hun brænder for arbejdet med mentaliserende, anerkendende og relationel ledelse i små og større organisationer.