”Untouchable” om Harvey Weinstein og ”Filthy Rich” om Jefrey Epstein er to virkelig vigtige og rystende dokumentarer om seksuelt misbrug begået af aktører fra magtens top . Dokumentarene indeholder skræmmende mange fællestræk, heriblandt hvordan magt og rigdom gør det muligt at dække over overgreb i årevis. Begge dokumentarer tydeliggør desuden også konsekvenserne af en blanding af dynamikken ”grooming”, trusler og misbrug af mentalisering.
Der er generelt masser af viden om traumer at hente i dokumentarene. Det er slående, hvor ens reaktioner, der ses hos de mange kvindelige ofre for overgrebene, det bliver tydeligt, hvordan frys-strategier, skam og forsøg på at glemme, er almene reaktionsmønstre ved overgreb. Ligesom de mange personlige og langvarige konsekvenser står stærkt frem når man hører de mange kvinders historie. Dokumentarene er et stærkt vidnesbyrd om kvinder som overlevere der kæmper målrettet for at få gode liv på trods og kæmper for at sikre retfærdighed hos potentielle fremtidige ofre.
Anmeldelsen kan også findes her: https://www.centerformentalisering.dk/relevante-film-og-dokumentarer/