ONLINE EFTERUDDANNELSE - introduktion til mentalisering

forår 2027

OM EFTERUDDANNELSEN​

Ønsker du en introduktion til grundbegreberne inden for mentalisering og en forståelse af de forskellige felter, hvor mentalisering kan anvendes? Så er denne efteruddannelse noget for dig. På denne online efteruddannelse vil du blive præsenteret for centrale modeller og praksisformer inden for mentalisering samt mentaliseringsbaseret behandling med primært fokus på børn.

 

FORMÅL og form

  • At deltagerne får en introduktion til grundteorien om mentalisering med særligt fokus på udsatte børn og unge.
  • Viden om specifikke emner, hvor mentalisering er relevant herunder børns almindelige seksuelle udvikling og udvikling hos seksuelt overgrebne samt arbejdet med seksuelt overgrebne børn. 
  • Forståelse for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg samt arbejdet med akutte kriser. 
  • At kvalificere deltagerne til at anvende principper og metoder fra mentaliseringsteorien i praksis i mødet med udsatte børn og unge

 

form

I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer. 

Forløbet veksler mellem live-webinarer og onlinekurser til selvstudie og er opdelt i tre forskellige moduler.

Webinarerne afholdes live med en underviser, hvor du som kursist har mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få svar i realtid. Efter hvert webinar får du adgang til en række onlinekurser, som du kan gennemføre i dit eget tempo og tilrettelægge efter din egen kalender.

MÅLGRUPPE

Denne online efteruddannelsen henvender sig til pædagoger, socialrådgivere, psykologer, plejeforældre og andre, der arbejder med udsatte børn og unge.

 

Ved spørgsmål, kontakt: 
clara@centerformentalisering.dk

praktisk information

Herunder finder du praktisk information om efteruddannelsen

Sted

Uddannelsen foregår online. Du får udleveret et link så du kan følge med på live webinarer. De efterfølgende onlinekurser kan du se hvor og hvornår det passer dig.

PRIS

3.800 kr. ekskl. moms. Prisen er inkl. et eksemplar af "Mentaliseringsguiden” af Janne Østergaard Hagelquist.

tidspunkt

Efteruddannelsen foregår fra marts 2027 til maj 2027. (Se datoer længere nede)
Tilmeldingsfrist: D. 16. marts 2027.

KURSUSBEVIS

Ved uddannelsens afslutning uddeles et kursusbevis.

DATOER

Her kan du se en oversigt over datoerne for efteruddannelsen som finder sted online

Program

Her finder du det overordnede program over efteruddannelsen. Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

 

Underviser: Janne Østergaard Hagelquist

Hvad er mentalisering og mentaliseringssvigt, hvordan bruger du begreberne i praksis? Dette webinar giver dig det teoretiske fundament, som resten af forløbet bygger videre på. Modulet består af 3 timers webinar med live undervisning

I dette modul får du:

  • En grundig introduktion til mentalisering, og hvorfor evnen til at mentalisere er så central i mødet med børn, unge og familier
  • Hovedprincipperne i mentaliseringsbaseret behandling, så du fra start har en solid ramme at arbejde ud fra

Hvornår er børns seksuelle nysgerrighed en naturlig del af udviklingen, og hvornår er det et tegn på noget andet? Det er et af de emner, mange fagpersoner føler sig usikre på, men som er afgørende at kunne navigere trygt i.

Modulet består af videokurser og øvelser svarende til ca. 4 timers undervisning, som du kan tage i dit eget tempo, når det passer ind i din hverdag.

I dette modul får du:

  • Solid viden om børns normale seksualitet, så du kan skelne det naturlige fra det bekymrende
  • Konkret viden om seksuelle overgreb, der klæder dig på til at handle professionelt, når det er nødvendigt

Hvad gør du, når du er bekymret for, at en ung eller en borger er i risiko for selvmord, og hvordan står du fagligt stærkt, hvis det alligevel sker? Dette modul giver dig redskaberne til at handle professionelt i nogle af de mest belastende situationer, du kan møde i dit arbejde.

Modulet består af videokurser og øvelser svarende til ca. 4 timers undervisning, som du kan tage i dit eget tempo, når det passer ind i din hverdag.

I dette modul får du:

  • Viden om selvmordsforebyggelse, så du kan opfange og handle på tegn tidligt
  • Redskaber til at håndtere det værst tænkelige, en borger eller ung begår selvmord, og til at tage vare på både andre og dig selv bagefter
  • Forståelse for akutte traumer, og hvordan du støtter i mennesker der er i akutte kriser

Underviser: Susanna De Lima

Hvordan omsætter du teorien til praksis, og hvordan får du samlet op på det, du har lært gennem hele forløbet? Dette afsluttende webinar tager dig hele vejen fra teori til konkret behandling. Modulet består af 3 timers live webinar undervisning. Der gives kursusbevis efter endt undervisning

 

I dette modul får du:

  • Indblik i mentaliseringsbaseret behandling i praksis
  • STORM-modellen som et konkret redskab, du kan bruge direkte i dit arbejde
  • En samlet opsamling på hele kurset, så du står tilbage med et klart overbli

Undervisere på efteruddannelsen

Janne østergaard hagelquist

Psykolog og grundlægger af Center for Mentalisering

SUSANNA DE LIMA​

Susanna er psykolog og arbejder med supervision, undervisning og terapi med særlig interesse for udsatte unge med rusmiddelproblematikker.

Vil du sikre dig en plads?