Ny boganmeldelse ude! Der udkommer hele tiden spændende bøger og podcasts om autisme. Vi anmelder de bøger vi læser og har netop læst nyudgivelsen “Dit barn med autisme” af Charlotte Ryhl.
Bogen er letlæst og henvender sig til forældre og omsorgspersoner, der ønsker en praktisk og tilgængelig vejledning i at forstå og støtte børn med autisme. Hvis du er ny til emnet, er bogen et fint sted at starte. For dem, der allerede har erfaring med autisme, vil de medfølgende cases bringe genkendelige og rørende eksempler på de udfordringer, familier og børn med autisme møder i hverdagen.