Nicolai er autoriseret psykolog, uddannet ved Aarhus universitet i 2020 og har siden gennemgået praksisuddannelse samt en 2 – årig efteruddannelse i mentaliserings baseret terapi med børn unge og familier.
Nicolai er særligt optaget af hvordan mennesker fungerer i vigtige relationer og hvordan vi igennem nysgerrighed på os selv og hinanden kan skabe udvikling og tryghed i de relationer som betyder mest for os.
Nicolai har igennem forskellige ansættelser hos Dialog mod Vold, Psykolog Center Aarhus og siden som selvstændigt særligt arbejdet med mentalisering i forskellige familie-konstellationer; imellem par, forældre og børn og hos voksne børn og deres forældre.
Derudover har Nicolai i samarbejde med psykolog og PhD Astrid Bjørn Leth-Nissen udviklet og undervist i et kursusprogram til par med hjemmeboende børn. Kurset har haft til hensigt at fremme trygheden i parforholdet og mentalisering af eget forældreskab og børnene i familien.