Mentaliseringsguiden i praksis
Center for Mentalisering tilbyder kurser og undervisning til organisationer, som ønsker at implementere værktøjer fra en mentaliseringsbaseret tilgang i deres arbejde. Det er muligt at tilrettelægge undervisningsforløb tilpasset netop jeres ønsker og behov.
Ønsker I tilbud på et forløb, bedes I rette henvendelse til kontakt@centerformentalisering.dk.
Hvis I har ønsker til undervisning i andre emner end dem her på hjemmesiden, der relaterer sig til mentalisering i arbejdet med udsatte, er I desuden også velkomne til at rette henvendelse til kontakt@centerformentalisering.dk, og vi derefter undersøge, om det er muligt.
I forbindelse med udgivelsen af Mentaliseringsguiden tilbyder vi et særligt individuelt skræddersyet tilbud på undervisning i anvendelse af guiden
- Kursusdag med effektiv indføring i Mentaliseringsguidens modeller og anvendelse, samt indsigt i teori og grundprincipper i mentaliseringsbaseret behandling i forhold til udsatte børn, unge og voksne.
- Undervisningen sætter kursusdeltageren i stand at udvælge redskaber og anvende modellerne i det mentaliserende arbejde sammen med barnet/den unge – og dermed skabe overgang og sammenhæng mellem teori og praksis.
- Gennemgang af bogens struktur og de 4 hoveddele:
1. Analyse og teori, der indeholder de grundlæggende mentaliseringsmodeller, som kan bruges til at skabe overblik over teorien eller kan anvendes konkret til analyse af et barn, en ung eller en familie.
2. Psykoedukation, som består af modeller, som kan bruges til at give de udsatte bedre forståelse af mentalisering og traumer derigennem forstå sig selv bedre. Disse modeller kan anvendes direkte i behandlingen.
3. Redskaber til den professionelle, som handler om den professionelles egen refleksion. I mentaliseringsbaseret behandling er den professionelles evne til at skabe ro i sit eget sind og at forstå sine egne mentale tilstande central i forhold til at kunne lave virksom behandling.
4. Øvelser, som indeholder modeller til det mentaliserende arbejde sammen med barnet/den unge. Denne del er bygget op om STORM-modellen, så der er behandlingsværktøjer til hvert af de fem behandlingselementer: Sikkerhed, Tænk traumer, Opbyg evner, Ressourcer og Mentalisering.
- Ved fx psykolog Line Thimmer og E*MBA Heino Rasmussen.
- Kursusdagen henvender sig til døgninstitutioner, skoler, familiebehandlingsafdelinger og rådgivningsenheder, der arbejder med udsatte børn, unge og voksne. Gennemgangen kan skræddersyes til at vægte gennemgang af netop de modeller, som er relevante for målgruppen.
Varighed
- fra 9-15.
Kontakt og bestilling
Her kan du se en oversigt over alle de kategorier af kursusdage, Center for Mentalisering tilbyder.