Mentalisering i skolen

forår 2027 (Århus)

OM EFTERUDDANNELSEN​

På denne efteruddannelse får deltagerne konkrete redskaber og teori om mentaliseringsteoriens anvendelse i skolen. Ligeledes tilbydes de idéer og redskaber til at forstå, forebygge og håndtere konflikter og mobning samt til at fremme inkluderende fællesskaber. Jo dygtigere personalet er til at mentalisere, desto lettere er det at skabe et undervisningsrum, hvor læring, trivsel og motivation går hånd i hånd.

At opnå succes med undervisning og inklusion i skolen stiller store krav til lærere og det pædagogiske personale. Det skyldes, at mange af de elever, der enten går i specialskoler eller visiteres fra special- til almenområdet, ofte har en atypisk udviklingsprofil, hvorfor de ikke nødvendigvis er alderssvarende på alle udviklingsområder. Eleverne kan have medfødte, specifikke vanskeligheder eller vanskeligheder, der kan have rødder i deres udviklingshistorie, som kan være præget af omsorgssvigt, traumer eller andre former for belastende hændelser.

Der er dog ikke altid tilstrækkelige ressourcer i skolesystemet til at støtte disse børn. Mange udsatte børn oplever derfor, at de har vanskeligt ved at honorere de krav, der stilles til dem i skolen. Det kan medføre, at de ikke får den nødvendige ro til at udvikle sig fagligt såvel som socialt i skolen. I stedet opstår der ofte unødige konflikter og usunde gruppedynamikker, som kan resultere i mobning og eksklusion.

FORMÅL

  • At deltageren opnår en teoretisk forståelse for mentaliseringsbegrebet og kan anvende mentalisering som tilgang, metode og indstilling i det professionelle møde med elever, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • Indblik i hvordan man kan skabe optimale betingelser, som hjælper eleverne med at finde eller genfinde deres indre motivation og selvkontrol. 
  • Indsigt i anvendelse af metoder, som både styrker klasserumsledelse, sikkerhed og inkluderende fællesskaber.
  • Indblik i teori og metoder til at forstå, forebygge og håndtere konflikter, usunde gruppedynamikker og skolefravær.
  • Forståelse for betydningen af egen mentaliseringsevne i mødet med elever, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Herunder kendskab til egne triggere samt forståelse for egne mentaliseringssvigt og metoder til at genskabe mentaliseringsevnen.
  • Indblik i traumer og traumefterreaktioner.
  • Viden om og redskaber til at skabe trivselsfremmende indsatser, som styrker epistemisk tillid, sikkerhed og faglighed på baggrund af mentaliseringsteorien.

form

Med udgangspunkt i mentaliseringsteoriens referenceramme vil kurset træne deltagerne i mentaliseringsbaserede metoder og teknikker specielt rettet til mennesker med ASF og de helt konkrete mentaliseringsudfordringer, der hører denne borgergruppe til.

MÅLGRUPPE

Efteruddannelsen henvender sig til fagprofesionelle, der arbejder inden for skoleområdet. Det kan eksempelvis være ledere, psykologer, lærere, pædagoger. Uddannelsen henvender sig både til almen- og specialskoler. 

 

Ved spørgsmål, kontakt: 
clara@centerformentalisering.dk

praktisk information

Herunder finder du praktisk information om efteruddannelsen

Sted

I lokaler i Aarhus C i gåafstand fra banegården. Rosenkrantzgade 31, 2. tv, 8000 Aarhus C.

PRIS

12.000 kr. ekskl. moms. Prisen er inklusiv forplejning og et eksemplar af "Mentalisering i skolen” af Janne Østergaard Hagelquist og Sarah Long Jonsson.

tidspunkt

Efteruddannelsen foregår fra marts 2027 til april 2027. (Se datoer længere nede)
Tilmeldingsfrist: D. 3. marts 2027.

KURSUSBEVIS

Ved uddannelsens afslutning uddeles et kursusbevis. Kompetencefond: Denne uddannelse kvalificerer dig til at anvende metoder fra mentaliseringsbaseret behandling og til at anvende dem på udsatte børn, unge og voksne.

DATOER

Alle dage er fra 9.00-15.00. 

Program

Her finder du det overordnede program over efteruddannelsen. Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

 

Underviser: Sarah Long Jonsson

  • Gennemgang af grundbegreberne i mentaliseringsteorien
  • Mentalisering og udvikling af mentaliseringsevnen
  • Det naturlige udviklingsfremmende samspil
  • Model ÅBENT
  • Epistemisk tillid
  • RAM – mentaliserende grænsesætning i skolen
  • Håndtering af intense følelser og interventionsspektrum
  • At stille krav, der matcher elevens udviklingsalder

Underviser: Janne Østergaard Hagelquist

  • Epistemisk tillid
  • Tilknytning og læring
  • Traumer og traumers betydning for mentaliseringsevnen
  • Traumereaktioner
  • Geniscenesættelse
  • Traumer og sikkerhed i skolen

Underviser: Rikke Lyskjær

Med udgangspunkt i STORM-modellens “Opbyg evner” arbejdes der med:

  • Følelser: Håndtering af vrede i skolen.
  • Selv: Negative konsekvenser af lavt selvværd for adfærd i skolen.
  • Relationer: Konflikter og mobning i skolen – værktøjer til løsning.
  • Adfærd: Forståelse og håndtering af løgne i skolen – gennemgang af de fire typer af løgne.

Underviser: Sarah Long Jonsson

  • Skolefravær: Forståelse og årsager.
  • Redskaber: Styrkelse af skole-hjem-samarbejdet.
  • Støtte: Redskaber der kan hjælpe eleven med at vende tilbage til skolen.
  • Implementering: Mentalisering i skolen.
  • Gruppedynamikker: Mentalisering og håndtering af konflikter samt destruktive hierarkier og delgrupper i klasser.
  • Klasserumsledelse: Mentaliserende ledelse og gennemgang af STORM-modellen for klasser.

Underviser: Sarah Long Jonsson

  • Handleplan: Gennemgang af STORM-handleplanen for den enkelte elev.
  • Supervision: Åben supervision af en medbragt sag med STORM-analysen som ramme.
  • Metodegennemgang: Implementering af mentalisering i skolen.
  • Sag: Supervision af en sag hvor STORM-handleplanen anvendes.
  •  

Få dit kursus betalt - søg en kompetencefond

Hvis din arbejdsplads ikke kan dække omkostningerne til din efteruddannelse, kan du undersøge mulighederne for støtte fra en af de adskillige kompetencefonde, der er tilknyttet din arbejdsplads. 

Undervisere på efteruddannelsen

Janne østergaard hagelquist

Klinisk psykolog og grundlægger af Center for Mentalisering

RIKKE LYSKJÆR

Rikke Lyskjær er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi, lærer og pædagog og har flere efteruddannelser inden for det traumatologiske felt.

SARAH LONG JONSSON

Cand.pæd.pæd.psyk. psykoterapeut (MPF) og skolelærer.

Vil du sikre dig en plads?