SKOLEUNIVERSET
Nedenfor finder du en masse materiale der relaterer sig til skoleområdet. Heriblandt bøger, videokurser, animationsfilm, små historier, plakater, artikler og øvelser.
Er du ved at planlægge et undervisningsforløb til brug i indskolingen? Så kan du frit benytte vores små undervisningsforløb med forskelligt materiale. De er inddelt i kategorierne herunder:
Videoer til brug i undervisningen
En kort video om Jonas og Amina, der starter i skole. Videoen sætter er fokus på overgangen fra børnehave til skole, samt hvilke udfordringer og glæder der kan være ved denne overgang.
En kort video om Jonas og Amina, der starter i skole. Videoen sætter er fokus på overgangen fra børnehave til skole, samt hvilke udfordringer og glæder der kan være ved denne overgang.
En kort animationsfilm om mobning og betydningen af tilskuere, der siger fra.
En lille video, der omhandler gruppedannelser i klassen. Den kan bruges til at få en snak med eleverne om, hvordan grupper kan være både åbne og lukkede og hvilken betydning det har for miljøet i klassen.
En fantastisk film, der kan bruges til at snakke om følelser.
Små HISTORIER
Dyk ind i verdenen af mentalisering gennem vores små historier til skolebørn, der introducerer konceptet om at forstå egne og andres tanker, følelser og perspektiver. Gennem forskellige karakterer lærer børn værdifulde færdigheder i at anerkende og navigere i komplekse følelsesmæssige situationer.
Mød blandt andet Amina og Jonas, der bevæger sig op ad konfliktrappen, lær om hvordan det kan være svært at styre sin vrede for Asger og Mark, der kommer i en konflikt i idrætstimen og hør om Maja, der kommer til at lyve i klassen, hvilket starter en god samtale om løgne.
Efter hver historie er der et ark med refleksionsspørgsmål som kan danne grundlag for en samtale om mentalisering.
Tryk på knappen herunder og udforsk alle historierne som du frit kan downloade og printe.
Små HISTORIER
Dyk ind i verdenen af mentalisering gennem vores små historier til skolebørn, der introducerer konceptet om at forstå egne og andres tanker, følelser og perspektiver. Gennem forskellige karakterer lærer børn værdifulde færdigheder i at anerkende og navigere i komplekse følelsesmæssige situationer.
Mød blandt andet Amina og Jonas, der bevæger sig op ad konfliktrappen, lær om hvordan det kan være svært at styre sin vrede for Asger og Mark, der kommer i en konflikt i idrætstimen og hør om Maja, der kommer til at lyve i klassen, hvilket starter en god samtale om løgne.
Efter hver historie er der et ark med refleksionsspørgsmål som kan danne grundlag for en samtale om mentalisering.
Tryk på knappen herunder og udforsk alle historierne som du frit kan downloade og printe.
VideoKURSer
Vi har samlet en hel side med de videokurser, der henvender sig til lærere, skolepædagoger, psykologer, sagsbehandlere, AKT, skoleledere, pædagogiske konsulenter og forældre til børn i skolealderen.
Vores kurser dækker emner såsom skolefravær, perfektionisme, ADHD, angst, autisme, skilsmisse og gruppedynamikker. Vores videokurser er skabt til dig, der ønsker at udvikle din faglige kompetence som underviser og forny din viden om mentalisering for at skabe støttende læringsoplevelser for børn i skolealderen.
Prisen er 175 kr. pr. videokursus. Du kan også købe et abonnement for kun 100 kr. pr. måned. Læs mere om videokurserne her:
GRATIS ØVELSER
Vi har samlet en masse øvelser fra bogen “Mentalisering i skolen”. Øvelserne er til gratis download til brug sammen med elever, forældre og til de fagprofessionelle. Illustrationerne må anvendes i undervisningssituationer relateret til lærebogen, men må ikke genanvendes i andre sammenhænge eller i egne undervisningsmaterialer.
© Mentalisering i skolen. Janne Østergaard Hagelquist & Sarah Long Jonsson (red.). Hans Reitzels Forlag, 2021.
PLAKATER
Herunder finder du forskellige plakater, hvor vi på en let tilgængelig måde har forsøgt at visualisere vigtige koncepter inden for mentalisering i skolen.
Denne plakat er designet til at engagere børn i en samtale om ADHD på en sjov og letforståelig måde.
Ved at udforske farverige figurer kan børn lære om udfordringer og styrker forbundet med ADHD og plakaten kan derfor være et værdifuldt redskab til at åbne dialogen om, hvordan ADHD kan komme til udtryk.
Plakaten er udviklet med henblik på at give blandt andet pædagoger og lærere en dybdegående forståelse for, hvad der er typisk i børns seksuelle udvikling, samt hvad der bør udgør potentielle bekymringer. Plakaten giver trinvis information om aldersrelateret seksuel udvikling. Du kan frit downloade den via knappen.
Plakaten er en ud af to plakater om mentalisering i skolen. Plakaten indeholder grundmodellerne til mentalisering i skolen. Det er oplagt at hænge plakaten op i klasseværelset eller på lærerværelset.
Den anden plakat om “Mentalisering i skolen”. Plakaten indeholder modeller, der relaterer sig til at skabe inkluderende fælleskaber og trygge og mobbefrie klassekulturer. Det er oplagt at hænge plakaten op i klasseværelset.
FAGLITTERATUR OG SKØNLITTERATUR
Mentalisering i skolen er en praksisbog, der kan anvendes til at bringe mentalisering ind i skolen. Formålet er at understøtte sikkerhed, positive læringsprocesser og inkluderende fællesskaber. Bogen er anvendelig i folkeskolen, men har også en lang række bud på, hvordan man kan arbejde med mentalisering hos elever i specialområdet.
Bogen er inddelt i 4 dele: Del 1 vedrører grundlæggende mentaliseringsmodeller til skolen. Del 2 omhandler konkrete værktøjer til at arbejde med de enkelte elevers specifikke udfordringer. Del 3 omhandler klassedynamikker, grupper og mobning. Del 4 vedrører den fagprofessionelles egenomsorg, sikkerhed og mentaliseringsevne. Hver del består af en teoridel fulgt af en praksisdel, som understøttes af konkrete redskaber og modeller. Bogen er fyldt med konkrete eksempler, værktøjer, modeller og øvelser, der kan styrke elevens, klassens og den fagprofessionelles mentaliseringsevne. Bogen henvender sig især til lærere, skolepædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, AKT-vejledere og PPR-medarbejdere
Peter Fonagy skriver at ”følelser er kongevejen til mentalisering”. Med dette kan man forstå, at egne følelser og det at være opmærksom på følelser hos andre er helt centralt for mentaliserende samspil. I denne meget fine bog bliver vi bragt direkte ind i forfatterens sind gennem hendes beskrivelse af svære følelser som afmagt, vrede, skam og tillid. Forfatteren bringer os også gennem nogle fine personlige cases helt tæt på elever og klasser hun har mødt i skolen. Hun inddrager ny teori på området, men holder hele tiden fokus på det praktiske. Bogen slutter med at opsamle temaet i citatet ”Tag dine følelser alvorligt. For når vi ignorerer vores følelser og vores værdier mister vi sammenhæng og kraft. Det går ikke kun ud over os selv – det går også ud over børnene.”
Mobbefri skole fra Peter Fonagy og Anna Freud Centeret
Peter Fonagy og Anna Freud Centeret er dybt involveret i arbejdet med psykisk helbred i skole-sammenhæng. Blandt andet er de optaget af at understøtte mobbefrie kulturer. Nedenunder ses derfor en række interessante artikler, som Peter Fonagy har været med til at skrive om en mobbefri skolekultur.
En af de vigtige pointer i artiklerne er, at man ikke kun skal se på mobberen og offeret, men også arbejde med tilskueren. Tryk på pilene for at læse mere om artiklen:
Dette studie undersøgte læreres syn på mobning, hvilke årsager og karakteristika, der var tilskrevet disse mobbende lærere, og hvor ofte lærere selv var blevet mobbet af elever. Resultaterne bekræftede, at lærere, der havde oplevet mobning som unge havde større sandsynlighed både for at mobbe elever og for at blive mobbet af elever, både i og uden for klasseværelset.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., Sacco, F. C., & Brethour, J. R., Jr. (2006). Teachers who bully students: A hidden trauma. International Journal of Social Psychiatry, 52(3), 187-198.
Dette studie undersøgte indvirkningen af et manualbaseret anti-vold program på læringsmiljøet i en folkeskole over fire år sammenlignet med resultatet i en kontrolskole. De to skoler blev matchet på demografiske karakteristika. Interventionen i forsøgsskolen var baseret på en nul-tolerance over for mobning; kontrolskolen modtog kun fast psykiatrisk konsultation. Disciplinære og akademiske præstationsdata var indsamlet i begge skoler. Resultaterne viste, at forsøgsskolen viste signifikante reduktioner i disciplinhenvisninger og stigninger i scoringer for akademiske præsentationer. Det konkluderes således, at en lavpris anti-voldsintervention som ikke fokuserer på individuel patologi eller blander sig med uddannelsesprocessen kan forbedre læringsmiljøet i folkeskolen.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., Sacco, F. C., Gies, M. L., Evans, R., & Ewbank, R. (2001). Creating a peaceful school learning environment: A controlled study of an elementary school intervention to reduce violence. American Journal of Psychiatry, 158 (55), 808 – 810.
Denne artikel diskuterer udviklingen af “Creating a Peaceful School Leaning Environment (CAPSLE) program”, som er et program til forebyggelse af skolevold. CAPSLE programmet består af fem komponenter: 1) nul-tolerance over for mobning, tilskuer og det at være offer; 2) en disciplinplan (forstærkning af at bruge flere belønninger end straffe); 3) “the Gentle Warrior program” (kampsports baseret program til at fremme unges psykologiske og fysiske færdigheder for at gøre det muligt at håndtere mobning og tendenser til at handle som ofre eller tilskuere); 4) “the Bruno program” (anerkender vigtigheden af ældre individer som rollemodeller for at indeholde barnets aggressivitet og konkurrenceevne) og 5) medlemskab i gruppe med jævnaldrende. Udfaldet for to skoler, der har deltaget i programmet præsenteres. Forfatterne erklærer, at de forskellige komponenter af CAPSLE kan bruges enkeltvist i forskellige skoler afhængig af skolens lokation, de specifikke problemer og tilgængeligheden af frivillige forældre. Ydermere ses CAPSLE-programmet som et fundament for akademisk udmærkelse, da det skaber et psykologisk sikkert og rart miljø for børn, forældre og personale.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., & Sacco, F. C. (2000). A social systems power dynamics approach for preventing school violence. In M. Shafii and S. Shafii (Eds.), School violence: assessment, management and prevention. Washington, D. C: American Psychiatric Publishing Inc, 272 – 289.
Denne psykodynamiske model foreslår, at der i alle skoler med vold ligger en skjult magt dynamik . Denne Magtdynamik refererer til et bevidst eller ubevidst mønster, i hvilken et individ eller en gruppe kontrollerer andres tanker og handlinger. Forfatterne diskuterer, at ambivalente tilskuere har potentialet til at hjælpe andre til at modstå de patologiske roller. Forfatterne erklærer, at en skolekonsulent kan assistere skoleledere og lærere til at appellere til børn i denne mindre forstyrrende rolle. Det er kommet frem, at hvis alle børn lærer sproget og færdigheder til at håndtere Magtdynamikkerne ´er, vil de hjælpe hinanden med at udskifte de patologiske roller til mere produktive relationer. Uden et passivt støttende tilskuerpublikum, har aktører nemlig lille motivation til at fortsætte med at skabe mobber-offer roller.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., & Sacco F, (2001). An Innovative Psychodynamically Influenced Approach to Reduce School Violence. J. American Academy Child & Adoscent Psychiatry; 40: 3. 377 – 379.
I denne artikel defineres tilskueren til mobning, som en aktiv og involveret deltager, frem for et passivt vidne til mobning. Mobning defineres ud fra en triade (mobber-offer-tilskuer), frem for et dyadisk (mobber-offer) perspektiv.
En intervention i ni folkeskoler med 3600 elever beskrives for at illustrere, hvordan et fokus på refleksiv mentalisering og opmærksomhed på vigtigheden af den hjælpsomme tilskuerrolle kan begrænse mobning og fremme et fredfyldt skoleindlæringsmiljø for elever og lærere.
Twemlow, S. W., Fonagy, P. & Frank, C. (2004). The Role of the Bystander in the Social Architecture of Bullying and Violence in Schools and Communities. Annals of the New York Academy of Sciences, Bind 1036, Hæfte 1, Side 215 – 232.
I dette kapitel sammenlignes en mentaliseringsbaseret tilgang til skolemobning og vold med en social-systemtilgang til det samme problem og der forsøges at skabe en syntese imellem de to. Herefter opsummeres fundene af en test af disse ideer i et randomiseret kontrolleret forsøg, som involverer flere skoler og over 3000 børn. Mere specifikt er forfatternes mål at se om det seriøse aktuelle problem med mobning og interpersonel vold i skolen burde blive tilgået med et fokus på forholdene mellem medlemmerne af det sociale system, som en helhed, i stedet for en mere traditionel strategi, som er set i forebyggelsesstudier, hvor identifikation og fjernelse af forstyrrerede børn fra det sociale system til speciel opmærksomhed.
Twemlow, S. & Fonagy, P. (2008). Transforming Violent Social Systems into Non‐Violent Mentalizing Systems: An Experiment in Schools. In Handbook of Mentalization-Based Treatment, pp.289 – 306.
ANDRE relevante artikler
Undersøgelsen understøtter tesen om, at forældre og læreres opfattelse af barnets kompetencer i forhold til at klare sig godt i skolen er af betydning for barnets præstationer i skolen. Også når der tages højde for barnets intelligensniveau.
Gut, J., Reimann, G., & Grob, A. (2013). A Contextualized View on Long-Term Predictors of Academic Performance. Journal of Educational Psychology, 105(2), 436-443.
Denne artikel er særligt skrevet til fagpersoner i skoleregi og pædagogisk arbejde. Formålet er at introducere til mentaliseringsbegrebet og samt vise, hvordan begrebet kan bruges i arbejdet med ”urolige elever”. Artiklen giver en bred og konkret introduktion til mentalisering, og hvorfra begrebet er opstået. Samtidig beskriver den, hvordan man kan forstå mentalisering i relation til psykisk velbefindende, og hvordan en hæmmet mentalisering kommer til udtryk i de tre forskellige præmentaliserende modi. Mentalisering i pædagogik (særligt i forhold til de ”urolige elever”) tager udgangspunkt i, at sociale relationer og tillid er centrale for en positiv udvikling. Frem for at forstå de ”urolige elever” som eksempelvis at de ”mangler opdragelse” eller ”har ADHD”, vil man med en mentaliserende tilgang have fokus på elevens sind og hvad der sker mellem mennesker. Samt have fokus på at prøve at forstå, hvad der mon ligger bag en given adfærd. Forfatterne argumenterer desuden for, at for at kunne skabe en mentaliserende pædagogik og være mentaliserende over for eleverne, er det nødvendigt at den enkelte fagperson også er opmærksom på egne mentale tilstande. Samt at have en fælles kollegial åbenhed overfor mentaliseringssvigt. |