Litteratur om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling (MBT)
Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer til mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling (MBT). Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.
BØGER
Alle forældre til teenagere bør læse denne bog. Bogen er så meningsfuld i forhold til at forstå teenageres adfærd samt støtte reguleringen af egne følelser, når teenagerens adfærd udløser intense følelser. Bogen berører desuden mange vigtige emner i forhold til teenagere: misbrug, selvskade og unges nødvendige frigørelse fra deres forældre, samt hvordan man som forælder støtter unge voksne bedst muligt.
Hvis der er noget, der skal fremhæves fra denne inspirerende bog, så er det blandt andet afsnittet om gaming og sociale medier. Her rettes opmærksomhed mod, hvorfor disse platforme er så vigtige for unge mennesker, samt at disse platforme også rummer vigtig læring, udvikling og betydningsfulde fællesskaber. Bogen indeholder også en virkelig god beskrivelse af, hvorfor unge har risikoadfærd, og hvorfor dette også er vigtigt for deres udvikling og frigørelse fra deres forældre. Ligeledes fokuserer bogen på, hvorledes man som forælder hjælper, så adfærden holdes inden for rimelige rammer. Derudover er der gennem hele bogen et særligt fokus på, hvordan de forskellige teenager-udfordringer kan se ud i forhold til unge med autismespektrumforstyrrelser.
Sheila Redfern har mange års erfaring med udsatte børn og unge, og denne viden deler hun gavmildt ud af i bogens afsnit om unge med omsorgssvigt og traumer, samt de særlige udfordringer, dette kan give de voksne, der er omkring disse børn og unge.
Afslutningsvist er det vigtigt at nævne, at "How do you Hug a Cactus?" er fyldt med konkrete værktøjer, eksempler og en anerkendende samt respektfuld tilgang til både forældre og teenagere.
Vi giver Bogen vores alle bedste anbefalinger.
Slade og hendes kolleger har skrevet en virkelig fremragende bog om deres arbejde med sårbare forældre og børn. Bogen gennemgår de teoretiske tilgange fra tilknytningsteori, mentalisering og traumepsykologi, som minding the baby-tilgangen er inspireret af. Desuden giver den et overblik over programmet, som det ser ud i dag, og den forskning, der understøtter det. Den beskriver også, hvordan man kan anvende indsigterne fra minding the baby i det generelle arbejde med gravide kvinder, små børn og nye familier. Bogen gør opmærksom på vigtigheden af, at professionelle tager vare på deres egen sikkerhed og refleksionsevne. Den indeholder konkrete eksempler på dilemmaer og udfordringer, som alle klinikere vil kunne genkende og finde inspiration i. Hvert kapitel afsluttes med spørgsmål, der kan bruges som praktiske redskaber i arbejdet med sårbare familier. De sidste kapitler indeholder en gennemgang af specifikke familiers oplevelser i Minding the Baby-programmet. Forfatterne skriver med stor respekt, forståelse og omsorg for de mest sårbare i samfundet og fokuserer altid på både forældres og børns sikkerhed og selvværd.
Bogen samler opmærksomheden om mentaliseringsbaseret terapi med børn, der har oplevet omsorgssvigt og traumer. I den første del gennemgås teorien og de generelle principper for mentaliseringsbaseret terapi med børn. Den beskriver de specifikke udfordringer, som børn, der har oplevet traumer, står over for, og hvordan man adresserer disse i terapi med barnet. Det beskrives også, hvordan det er udfordrende for forældre/omsorgspersoner og netværket at opretholde mentalisering i forhold til børn, der har en sådan bagage. Desuden beskrives vigtigheden af, at forældre og netværk forstår, hvad det betyder for børn at have oplevet gentagne traumer og omsorgssvigt for at kunne opretholde mentalisering i forhold til barnet. Anden del af bogen fokuserer på, hvordan man i praksis kan arbejde med de udfordringer, som traumatiserede børn og deres omgivelser oplever. I denne del er der også en række konkrete ideer til det terapeutiske arbejde med barnet. Samt hvordan man kan arbejde med barnets familie og netværk.
Denne bog er skrevet af Carla Sharp og Dickon Brevington, som er to af de dygtigste klinikere og teoretikere inden for mentaliseringsteorien. Bogen repræsenterer deres bedste bud på en gennemgang af, hvordan man arbejder med mentalisering inden for psykoterapi. Indledningsvis skriver forfatterne, at deres mål er at skabe en lettilgængelig bog om mentaliseringsbaseret terapi, hvor fokus konstant er på vigtigheden af at fastholde en ”mentaliserende indstilling”. Dette er virkelig lykkedes for dem. Bogen giver en oversigt over mentaliseringsteorien, og den indeholder både nyt materiale samt en masse grundlæggende teori, som er formuleret på en letforståelig måde og kan anvendes direkte i klinisk praksis. Bogen indeholder blandt andet afsnit om udvikling af mentaliseringsevnen og opstart af terapi inklusive brug af caseformuleringer. Der er også kapitler om grundinterventionsmodellerne i mentaliseringsbaseret terapi samt om strukturen i MBT. Bogen tilbyder endvidere nogle rigtige kloge tanker om betydningen af supervision. Dette er en virkelig god bog, der formår at fastholde det vigtigste inden for mentalisering: at bevare medmenneskelig ydmyghed og respekt for den individuelle klient. Dette skinner igennem på hver eneste side af bogen, fra start til slut. Derudover er bogen letlæselig og virkelig anvendelig.
Mentalisering i dagtilbud giver med konkrete eksempler fra dagligdagen indsigt i, hvordan børn kan udvikle sig og lære at mentalisere i samspil med voksne omkring dem, og hvordan mentalisering kan anvendes i mødet med forældre, kollegaer og hos den professionelle selv. Bogen tilbyder mentaliseringsbaserede redskaber til at understøtte tryg tilknytning, udvikling og gode miljøer for børnene i dagtilbud. Den henvender sig til pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, PPR-medarbejdere, psykologer og alle andre, der er optaget af arbejdet med børn i dagtilbud. Bogens teori og modeller kan både anvendes inden for almen- og specialområdet.
Bogen samler opmærksomheden om mentaliseringsbaseret terapi med børn, der har oplevet omsorgssvigt og traumer. I den første del gennemgås teorien og de generelle principper for mentaliseringsbaseret terapi med børn. Den beskriver de specifikke udfordringer, som børn, der har oplevet traumer, står over for, og hvordan man adresserer disse i terapi med barnet. Det beskrives også, hvordan det er udfordrende for forældre/omsorgspersoner og netværket at opretholde mentalisering i forhold til børn, der har en sådan bagage. Desuden beskrives vigtigheden af, at forældre og netværk forstår, hvad det betyder for børn at have oplevet gentagne traumer og omsorgssvigt for at kunne opretholde mentalisering i forhold til barnet. Anden del af bogen fokuserer på, hvordan man i praksis kan arbejde med de udfordringer, som traumatiserede børn og deres omgivelser oplever. I denne del er der også en række konkrete ideer til det terapeutiske arbejde med barnet. Samt hvordan man kan arbejde med barnets familie og netværk.
Denne bog er skrevet af Carla Sharp og Dickon Brevington, som er to af de dygtigste klinikere og teoretikere inden for mentaliseringsteorien. Bogen repræsenterer deres bedste bud på en gennemgang af, hvordan man arbejder med mentalisering inden for psykoterapi. Indledningsvis skriver forfatterne, at deres mål er at skabe en lettilgængelig bog om mentaliseringsbaseret terapi, hvor fokus konstant er på vigtigheden af at fastholde en ”mentaliserende indstilling”. Dette er virkelig lykkedes for dem. Bogen giver en oversigt over mentaliseringsteorien, og den indeholder både nyt materiale samt en masse grundlæggende teori, som er formuleret på en letforståelig måde og kan anvendes direkte i klinisk praksis. Bogen indeholder blandt andet afsnit om udvikling af mentaliseringsevnen og opstart af terapi inklusive brug af caseformuleringer. Der er også kapitler om grundinterventionsmodellerne i mentaliseringsbaseret terapi samt om strukturen i MBT. Bogen tilbyder endvidere nogle rigtige kloge tanker om betydningen af supervision. Dette er en virkelig god bog, der formår at fastholde det vigtigste inden for mentalisering: at bevare medmenneskelig ydmyghed og respekt for den individuelle klient. Dette skinner igennem på hver eneste side af bogen, fra start til slut. Derudover er bogen letlæselig og virkelig anvendelig.
Mentalisering i dagtilbud giver med konkrete eksempler fra dagligdagen indsigt i, hvordan børn kan udvikle sig og lære at mentalisere i samspil med voksne omkring dem, og hvordan mentalisering kan anvendes i mødet med forældre, kollegaer og hos den professionelle selv. Bogen tilbyder mentaliseringsbaserede redskaber til at understøtte tryg tilknytning, udvikling og gode miljøer for børnene i dagtilbud. Den henvender sig til pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, PPR-medarbejdere, psykologer og alle andre, der er optaget af arbejdet med børn i dagtilbud. Bogens teori og modeller kan både anvendes inden for almen- og specialområdet.
Denne bog fokuserer på mentaliseringsbaseret behandling (MBT) til unge. Bogen giver et overblik over udviklingen i ungdomsårene og MBT's metoder til individuel, familie- og gruppebehandling. Et særligt interessant kapitel handler om, hvordan man arbejder med unge, der identificerer sig som LGBTQ+, og deres forældre. Kapitlet beskriver, hvor vigtigt det er at vise respekt for den unges identitet. Derudover viser det, hvordan en mentaliserende tilgang kan fremme anerkendelse af forskellige perspektiver i en familie og tilskynde til gensidig nysgerrighed omkring mentale tilstande. Bogen indeholder også et godt kapitel om supervision og dens betydning i arbejdet med unge og deres familier. Dette kapitel fremhæver vigtigheden af refleksion og støtte til professionelle, der arbejder med sårbare grupper. Alt i alt giver denne bog nyttig indsigt i brugen af MBT med unge og deres familier, samtidig med at den understreger vigtigheden af respekt, anerkendelse og professionel støtte, når man arbejder med denne gruppe.
Denne bog er skrevet af Carla Sharp og Dickon Brevington, som er to af de dygtigste klinikere og teoretikere inden for mentaliseringsteorien. Bogen repræsenterer deres bedste bud på en gennemgang af, hvordan man arbejder med mentalisering inden for psykoterapi. Indledningsvis skriver forfatterne, at deres mål er at skabe en lettilgængelig bog om mentaliseringsbaseret terapi, hvor fokus konstant er på vigtigheden af at fastholde en ”mentaliserende indstilling”. Dette er virkelig lykkedes for dem. Bogen giver en oversigt over mentaliseringsteorien, og den indeholder både nyt materiale samt en masse grundlæggende teori, som er formuleret på en letforståelig måde og kan anvendes direkte i klinisk praksis. Bogen indeholder blandt andet afsnit om udvikling af mentaliseringsevnen og opstart af terapi inklusive brug af caseformuleringer. Der er også kapitler om grundinterventionsmodellerne i mentaliseringsbaseret terapi samt om strukturen i MBT. Bogen tilbyder endvidere nogle rigtige kloge tanker om betydningen af supervision. Dette er en virkelig god bog, der formår at fastholde det vigtigste inden for mentalisering: at bevare medmenneskelig ydmyghed og respekt for den individuelle klient. Dette skinner igennem på hver eneste side af bogen, fra start til slut. Derudover er bogen letlæselig og virkelig anvendelig.
En praksis bog om hvordan mentalisering kan anvendes i en familiesammenhæng og i forhold til børn og unge Bogen er en indføring i begreber, pædagogiske redskaber og modeller til forældre og plejeforældre samt fagprofesionelle, der arbejder med børn og unge. Bogen gennemgår den nyeste psykologiske teori om forældreskab og børns udvikling gennem barndom og ungdom og kommer med konkrete bud på, hvordan man i hverdagen kan mentalisere i samspilssituationer med sit barn. Det er en let tilgængelig bog fyldt med gode råd, konkrete redskaber, modeller og masser af cases.
“Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice”, som udkom første gang i 2012, er netop genudkommet i en ny og forbedret udgave med en opdatering på mentaliseringsteorien. Bogen er opdelt på; principper (grundteorien), klinisk praksis temaer (grupper, unge, par oa.) og specifikke anvendelser af MBT (diagnoser). Som vidnesbyrd på mentaliseringsteoriens rivende udvikling har en række eksperter bidraget med nye kapitler, som sætter fokus på disse specialiserede tilgange og flere diagnoser. Temaer som P-faktor og epistemisk tillid er grundigt redegjort for – alt sammen velskrevet og letlæst med gode cases og eksempler. “Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice” er måske den mest vigtige bog for professionelle med interesse for og med ønsket om at implementere Mentalisering.
Mentaliseringsguiden er en praksisnær, visuel, lettilgængelig og anvendelig guide til brug i pædagogisk og terapeutisk arbejde med omsorgssvigtede børn og unge og deres omsorgspersoner.
Bogen har forord af Peter Fonagy.
Bogen fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan barnet gennem sin udvikling, i samspil med sine forældre, lærer at mentalisere. Forfatteren viser desuden, hvordan man kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof.
Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet.
Temaerne er transgenerationelle traumer, vold, løgne og overgangen til voksenlivet.
Denne bog er state of the art i forhold til mentaliseringsbaseret familieterapi. I den første del af bogen gennemgås mentaliseringsteorien i forhold til arbejdet med familier. Efter en grundig gennemgang af begreberne i de første kapitler, er kapitel fem måske bogens bedste kapitel. Her gennemgås en skattekiste af ideer og lege til mentaliseringsbaserede interventioner med familier. I bogens øvrige kapitler er der blandt andet fokus på sociale medier og udfordringer med skærmtid i familier, ligesom opmærksomheden samler sig om, hvordan man arbejder med mentalisering i forhold til familier, der kommer fra en anden kultur end en selv. Bogen er fyldt med cases med genkendelige dilemmaer fra arbejdet med familier. Når man kender Eia Asen kan man se for sig, hvordan han udfører interventionerne og det kan måske være en udfordring, at Eia kan noget helt særligt med sin humor og mentaliserende væsen som måske kan være vanskeligt at gøre på samme måde, hvis man ikke lige er Eia. I temakapitlerne skiftes der mellem meget teoretiske refleksioner og helt lavpraktiske interventioner, hvilket meget fint afspejler de to forfattere, som supplerer hinanden, men også arbejder med mentaliseringsteorien fra forskellige vinkler. Alt i alt en interessant bog for dem, der arbejder med familier eller er optaget af mentaliseringsfeltets udvikling.
De tre forfattere til denne bog er dem, der ved absolut mest om spiseforstyrrelser og mentaliseringsbaseret behandling.
Sult er en alvorlig tilstand, både når kroppen skriger på mad, og når sindet mangler næring. Men måske især, når de to former for sult flyder sammen. I bogen “Sult” beskriver forfatterne netop dette sammenfald som et kernesymptom i spiseforstyrrelser og peger på behovet for at forbedre behandlingen af denne ofte langvarige og nogle gange livstruende lidelse.
Bogens indledende kapitler beskriver, hvordan mentalisering som teori kan hjælpe os til en bedre forståelse af spiseforstyrrelser som et forsøg på at løse underliggende problemer med social (selv) regulering. At fremme mentalisering hos klienten bliver derfor også en central behandlingsopgave i mødet med spiseforstyrrelser.
I de efterfølgende kapitler præsenteres læseren så for behandlingsmodellen MBT-ED, som er forfatternes bud på, hvordan behandling i feltet kan styrkes. Udgangspunktet er den oprindelige MBT-model, men den tilpasses de særlige temaer og udfordringer, som præger behandling af spiseforstyrrelser – mest centralt behovet for at arbejde af to spor, hvor det at fremme mentalisering og reducere konkrete symptomer som underernæring o.l. ikke bliver et “enten eller” men et “både og”.
Bogen er holdt i et letforståeligt sprog og består af korte, overskuelige kapitler krydret med eksempler, visuelle fremhævninger og tekstbokse. Hvert kapitel afsluttes tillige med en opsummering af de vigtigste pointer og litteraturhenvisninger, som gør det let for den interesserede læser, som ønsker at dykke mere ned i de forskellige temaer. “Sult” bliver dermed meget velegnet som lærebog, praksisguide og inspirationskilde for alle fagprofesionelle, som arbejder med spiseforstyrrelser.
Denne bog er en klassiker i mentaliseringsteorien. I bogen er Baron Cohen optaget af, hvad der får mennesker til at behandle andre mennesker som objekter. Forfatteren starter med en rørende forklaring på hans interesse for hvad der for mennesker til at behandle andre som objekter. Han er selv jøde og har som lille fået beretninger om hvad nazisterne gjorde ved jøderne under 2. verdens-krig. Disse historier skabte forfærdelse, men også undring i den lille dreng sind. En af hans pointer er, at denne forfærdelige adfærd ikke kun kan forklares som ondskab, men nærmere som fravær af empati. Det får ham til at undersøge empatifeltet og hans teori om blindhed for sind er en del af opstarten på hele mentaliseringsfeltet.
En kærkommen og supergod bog om mentaliseringsbaseret behandling af børn. Bogen bugner af gode kapitler for fagfolk, der arbejder mentaliseringsbaseret med børn og familier. De første kapitler består af en overskuelig gennemgang af mentaliseringsbegrebet og udvikling af mentalisering set i sammenhæng med børn og familier. Herefter følger forfatternes beskrivelse af deres model for tidsbegrænset mentaliseringsbaseret terapi for børn (MBT-C). Her beskrives både, hvordan man arbejder med ”indstillingen”, udreder familiens mentaliseringsevne og anvender udredningen i forhold til at strukturere behandlingen. Derefter følger fine kapitler om terapi med børn – herunder mentaliseringsbaseret legeterapi. I slutningen af bogen illustreres det, hvordan man arbejder mentaliseringsbaseret med forældre og familie, ligesom der er et kapitel om afslutning af forløb. Bogen er fyldt med cases, som er illustrative, men den er også kendetegnede ved en respektfuld og omsorgsfuld tilgang til omsorgssvigtede og traumatiserede børn.
Bogen er letlæst og samtidig på et højt fagligt niveau. Med humor, praksiserfaring og faglig viden videregiver Allen i bogen det vigtigste, han har lært om terapi. De første kapitler tilbyder et overblik over, hvor psykologien er i dag i forhold til en række centrale temaer som tilknytningspsykologi, traumepsykologi og evidensbaserede behandlingsmetoder. Den sidste del af bogen er en gennemgang af det Allen kalder ”Plain Old Therapy”. I denne del findes et kapitel, der handler om eksistentielle og spirituelle perspektiver i terapi. Emnet behandles teoretisk men også personligt. Eksistentielle og spirituelle temaer fylder meget i traumebehandling, da traumer og død aktualiserer disse temaer, og de derfor bringes ind i terapien af klienterne. I kapitlet er emner som gud, spiritualitet og håb beskrevet i forhold til mentalisering og tilknytningsteori.
Bogen gennemgår mentaliseringsbegrebet, og hvordan mentaliseringsbegrebet og den dertil hørende behandlingsmetode kan anvendes i praksis. Bogen giver et velfunderet teoretisk bud på forståelse af vold. Desuden beskrives, hvordan man kan arbejde med mentalisering i forhold til en række klientgrupper, forældre, børn, teenagere mm.
Bogen er en gennemgang af, hvordan man anvender mentaliseringsbaseret behandling i forhold til personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Bogen beskriver meget konkret, hvordan Fonagygruppen arbejder med gruppebehandling. I bogen gennemgås alle de klassiske behandlingselementer i mentaliseringsbaseret terapi.
I denne bog bliver det teoretiske grundlag for udviklingen af evnen til mentalisering, og den dertilhørende behandling grundigt gennemgået. Læser man bogen fra ende til anden, oplever man sig inviteret ind i et teoriunivers, som udfordrer og tilbyder mening på tværs af velkendte teoretikere indenfor blandt andet psykoloanalysen og tilknytningsteorien. Bogen indeholder ikke kun teori, der er også nogle spændende cases, som analyseres ud fra teorien.
Første del af bogen er en lettilgængelig indføring i mentaliseringsbegrebet og den teoretiske ramme omkring mentaliseringsbaseret behandling. Anden del af bogen beskriver mentaliseringsbaseret individuel terapi og den dertilhørende vurderingsskala af terapeuten.
I en række artikler beskriver forskellige praktikere arbejdet med mentaliseringsbaserede teknikker. Der er fokus på mentalisering i arbejdet med familier, selvskadende unge og adopterede børn. Endviderer beskrives det, hvordan begrebet kan anvendes i forhold til større grupper f.eks i skoler. Letlæst og inspirerende bog fuld af gode mentaliseringbaserede interventioner til forskellige grupper.
Fonagy, Allen, Slade med flere behandler i bogen flere emner om mentalisering
Peter Fonagy Allan Schore og Daniel Stern er nogle af vor tids største og mest betydningsfulde teoretikere. Denne bog indeholder nogle af deres bedste artikler om affektregulering og neurobiologi. Der er både fokus på det almindelige udviklingsfremmende samspil såvel som på, hvordan dette anvendes i behandling.
I denne bog bringes nogle af de førende teoretikere inden for mentaliseringsbegrebet sammen. Der er fokus på de klassiske mentaliseringstemaer såsom udvikling af mentaliseringsevne, borderline-behandling, Minding the Baby ®, men også andre vinkler på mentalisering præsenteres; såsom at arbejde med velfungerende professionelle i krise samt Carla Sharps syn på mentalisering og børns diagnoser.
Den nyeste og måske mest samlende guide vedrørende mentaliseringsbaseret behandling af personlighedsforstyrrelser skrevet af de to stærkeste i feltet; Fonagy og Bateman. Her samles begreber, som tidligere er introduceret i forskellige sammenhænge, og der gives et overblik, så man får en fornemmelse af the state of the art. Bogen indeholder en introduktion til begrebet om mentalisering, præsentation af hovedelementerne i behandlingen, MBT-gruppebehandling samt hvordan man arbejder med systemet; både familien, hvor der gennemgås et manusbaseret psykoedukativt program, ligesom der arbejdes med hele det fagprofessionelle netværk omkring den personlighedsforstyrrede.
Psykiater Finn Skårderud og psykolog Bente Sommerfeldt har med Miljøterapibogen lavet et samlet rammeværk omkring miljøterapien og er nu udkommet på dansk. Bogen er delt op; med en første del omkring de teoretiske principper i miljøterapien, dens idéhistoriske oprindelse samt en række emner om tilknytning og neuropsykologi. Del 2 går videre med den kliniske praksis og hvordan mentaliseringsbaseret teori kan anvendes i miljøet. Bogens to sidste dele adresserer, ud over mentaliseringsbaseret miljøterapi for forskellige grupper, de strukturelle rammer, som er fundament for mentaliseringsbaseret miljøterapi og hvad der skal til for at implementere den.
Bogen formår at holde sproget enkelt og inspirerende og indføringen er ofte ledsaget case-eksempler og informative tabeller som opsummerer hovedbudskabet. Til yderligere uddybning er der efter hvert kapitel en række refleksionspunkter, som sætter tankerne i gang. En af forfatternes pointer er, at sætte mere fokus på det væsentlige i at skabe virksomme rammer omkring miljøterapi. Især kapitlerne omkring den mentaliserende organisation og ledelse af organisationer med svigtende mentaliseringsevne, er inspirerende og tankevækkende i forhold til rammevilkårene for mange af vores sociale organisationer. ”Miljøterapibogen” er således en meget anbefalelsesværdig indføring i det miljøterapeutiske felt, med nyttig viden om psykoterapi generelt og miljøterapi specifikt.
Bogen tilbyder en indgående beskrivelse af de ængstelige personlighedstræk og relationstilgangen hertil samt af, hvordan den ængstelige personlighed udvikles. Der er endvidere et interessant besøg i mentaliseringsteorien set i forhold til den ængstelige personlighed – ligesom metakognitiv interpersonel teori beskrives udførligt i forhold til den ængstelige personlighed.Anden del af bogen er fyldt med konkrete terapeutiske ideer til, hvordan man arbejder med denne gruppe. Der er fokus på, hvilke kerneområder, der anbefales at arbejde med. Dertil kommer en mængde konkrete ideer til, hvordan det kan gøres. De mange figurer gør teorien letforståelig, og man får oplevelsen af at have en rigtig god kogebog ved hånden i forhold til målgruppen. Afsnittet om gruppeterapi er ligeledes fyldt med gode ideer, som også kan anvendes i andre gruppesammenhænge. Alt i alt er der her tale om en grundig teoretisk velfunderet, velstruktureret og vigtig bog om, hvordan man arbejder med den ængstelige personlighed.
Sigmund Karterud fra Norge er en betydningsfuld stemme i det internationale felt af mentaliseringsteoretikere – eller som Peter Fonagy kalder dem: ”Mentaliseringsmafiaen”.
Karterud netop har fået udgivet sin seneste bog om personlighed på dansk. Gennem bogen tilføjer Karterud nyt til mentaliseringsteorien ved at samle opmærksomheden om sammenhængen mellem personlighedspsykologi, mentalisering og tilknytning. Han anvender en personlighedsmodel kaldet TAM, som står for Temperament Attachment (tilknytning) og Mentalisering. ”Temperament” beskriver han på interessant vis som måden, hvorpå vi individuelt reagerer i forhold til de primære emotioner. I slutningen af bogen gennemgår Karterud de forskellige personlighedstyper i forhold til modellen og beskriver også, hvordan man ud fra mentaliseringsteorien arbejder med personlighed.
Er man interesseret i mentaliseringsfeltet, så er der igennem bogen et teoretisk overskud og nye vinkler at hent
Bagrunden for bogen Lærerens grundfaglighed er blandet andet at der er i skoleforliget i 2012 lægges op til at skabe en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, bl.a. igennem styrkelse af lærerens grundfaglighed og med en uddannelse, der i højere grad baseret på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Mentalisering passer ifølge redaktøren ind i den målsætning, ved at styrke læreren og pædagogen i hans interventionsform og relationskompetencer.
Bogen er en antologi med forskellige forfatteres bud på, hvordan mentaliseringsevnen kan ses som en lærefaglig grundkompetence, men også mere generelt som en vej til et bedre læringsmiljø for elever og arbejdsmiljø for lærere og pædagogisk personale. Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden og behandler i dybden de 5 emner; læring og udvikling, undervisningskendskab, specialpædagogik og to-sprogede, den ledelsesmæssige vinkel på et mentaliserende miljø og mobning.
Forfatternes pointe er, at mentalisering kan supplere den eksisterende viden om, hvorfor voksen-barn-samspillet og elevens sociale udvikling er så centralt i det pædagogiske arbejde. Det er et to-sidet begreb, som dels forudsætter at læreren ved, hvem han er for at agere i læringssituationens overmægtige position overfor eleven, men også er istand til at se bag om adfærden i relationerne med eleverne i en ofte kompleks og hektisk hverdag. Målet er at favne mentaliseringsområdet til en samlet praksis og bogen sætter i vej med at undersøge om mentalisering kan blive en gennemgående kompetence i den nye læreruddannelse. Forfatteren lykkedes i høj grad med det adressere og udbrede viden om brug af mentalisering i pædagogisk arbejde og i undervisning. Hvis et enkelt kapitel fra antologien skal fremhæves, er det kapitlet om mentalisering i skoleledelse, det er et spændende kapitel fordi det adresserer hele rammen om den gode folkeskole og sætter fokus på at en mentaliserende ledelse og organisation er grundlaget for en mentaliserende skole. ”Lærerens grundfaglighed” er således ikke i så høj grad en praksisorienteret bog til anvendelse direkte i undervisningssituationen, men mere en god lærebog, der tilbyder en samlende indføring i hvordan lærer kan anvende mentalisering som en del af grundlaget for læringsmødet med eleverne i folkeskolen.
Bente Lynge gennemgår i ”Sind i sigte – Mentalisering for begyndere” mentaliseringsbegrebet, og det gør hun godt og letlæst. Hun tilbyder en god gennemgang af grundbegreberne i mentalisering. Det bliver beskrevet, hvad mentalisering er, og der er en grundig gennemgang af tilknytning, følelser og udviklingen af mentaliseringsevnen. Hele tiden med primært fokus på børn i normalområdet. Bogen er som et tag-selv bord af materiale om mentalisering. Der er links til videoklip, tegninger, fotografier, cases, bogcitater og øvelser. Det er virkelig en charme ved bogen, som man bliver i godt humør af. Der er dog rigtig meget materiale, så en lille anke kunne være, at man næsten bliver helt overvældet af det.
”Sind i sigte – Mentalisering i skolen” ligner den første bog, og er også fyldt med links til videoklip, cases, små opgaver og resumér. Den anden bog adskiller sig dog også fra den første i struktur, nærhed til original litteratur, ambitioner og i omfanget af teorier, der præsenteres. Det, der især falder i øjnene, er, at bogen til skolen er ekstremt eklektisk, og der forsøges at samle og tilbyde letforståelig gennemgang af (for) mange teorier. Mentaliseringsteorien er kendetegnet ved at være eklektisk, den inspireredes og bygger videre på en række andre teoretiske skoler. Det lykkes dog Fonagy-gruppen at tilbyde en ny samlet teoriramme, som låner mange steder fra, ved at være skarp i begreberne, tydelig med referencerne og stram i strukturen. Men når en teori, der står på skuldrene af så mange teoretikere, så blandes sammen med en masse anden teori, så bliver det i vores optik forvirrende. I ”Sind i sigte – Mentalisering i skolen” er der indlæg om læring, motivation, drivkræfter, flow, dannelse, skolepolitik i Danmark, stress, coping, robusthed, sårbarhedsmodeller og meget mere. Dertil kommer, at det, der gør den første bog så sjov og inspirerende, i den anden bog er med til at forøge forvirringen. Der findes dog også e-bøger af hovedværkerne, som netop er lavet med det formål at bryde emner op, så det ikke bliver så overvældende for læseren.
Alt i alt kommer bogen til at fremstå kaotisk og uden retning. Det største problem er, at når mentaliseringsbegrebet bliver strøet lidt ned over forskellige teoretiske fremstillinger og diskussioner, kommer selve mentaliseringsbegrebet til at fremstå lidt utroværdigt.
Det er i udgangspunktet en fantastisk ide at skrive en lettilgængelig bog om mentalisering til folkeskolen. Gergerly, som er en central del af Fonagy-gruppen, har forsket i læring og pædagogik, så en dansk gennemgang af denne forskning ville formodentlig give mange lærere en oplevelse af at få sprog for det, de allerede gør og tillid til at holde den retning, da det er så velbeskrevet teoretisk. Desværre vil bogen så meget andet og mere.
Samlet om bogen kan det siges, at den bærer præg af at være ambitiøs, den vidner om stor faglig indsigt, og det er tydeligt, at der er lagt et kæmpe stort arbejde i bogen. Man smittes også af den kreativitet og legelyst, der er i bogens form. Det er helt tydeligt, at forfatteren har stor omsorg for og viden om folkeskolen. Alt i alt ville det også være skønt at kunne lave en positiv anmeldelse af bogen. Bogen har netop derfor været kigget igennem igen og igen. Men vores oplevelse er, at det desværre bliver for ustruktureret, for ufokuseret og for løst, og det betyder, at bogen ikke lykkes med at give overblik og retning i forhold til, hvad mentaliseringsbegrebet kan tilbyde folkeskolen.
Måske kan folkeskolelærer, som jo ofte er kreative og gode til at skaffe sig overblik, få noget andet ud af bogen end det er lykkes os.
Bogen Reflective Parenting starter med en kort gennemgang af det teorietiske bagrund for bogen, herunder tilknytning, mentalisering og reflektive funktion. Herefter beskriver forfatterne, hvordan det mest centrale i opdragelse er at se på en selv som forældre. Der lægges op til, at man som forældre kortlægger, hvad der har betydning for ens egen måde at anskue og indgå i forældreskabet, herunder relationserfaringer, værdier, betydningsfulde livoplevelser og traumer. Såvel som forholde sig til og reflektere i forhold til hvad der gør det svært, i forhold til at være den forældre man gerne vil være, for eksempel at være undersøgende overfor hvornår man er træt.
Efterfølgende samler opmærksomheden sig om betydningen af at kunne reflektere over egne følelser og regulere dem for at kunne indgå i mentaliserende samspil.
I mentaliseringsteorien er der en optagethed af mentaliseringssvigt og læring, derfor er der også i bogen et rigtig godt afsnit om opdragelse, grænser og konflikter i almindelige familier.
Det beskrives, hvor vigtig det er at skabe en familiekultur, hvor der er plads til konflikter, og hvor forældre er rollemodeller for at håndtere konflikter, og barnet får erfaringer med at forældre efter konflikten stadig oplever barnet som værdigt og elskeligt. Der lægges vægt på, hvordan etablering af denne kultur omkring konflikter ikke mindst er betydningsfuld, når barnet når teenageårene, hvor konflikterne oftest ikke bliver færre eller mindre voldsomme. Forfatternes pointe er, at konflikter er en del af forældre-barn-relationen, og det der er interessant, hvordan man efterfølgende skaber forbindelse med hinanden igen.
Der er helt konkrete bud på, hvordan man som forældre kan forholde sig til opdragelse. Herunder refleksioner omkring skam i opdragelse. Skam beskrives som en følelse, der aktiveres, når et barn irettesættes. Skam i store doser skaber fremmedgørelse og ødelægger forældre barn forholdet. og omsorgssvigtede og traumatiserede børn kender i alt for højgrad til skam og har ikke brug for mere heraf. Men forfatternes pointe er, at i opdragelsen af almindelige børn er helt korte oplevelser med mild skam efterfulgt af reparation og genforbindelse naturligt ved konflikter.
Deres pointe samles i følgende citat ”hvis børn aldrig oplevelse skam eller misforståelser ville de ikke lærer at forstå hvordan deres adfærd har betydning for andre og forstå at andre har behov der er forskellige fra deres egne.” (s 101) Bogen indeholder også et kapitel om børn med særlige behov, herunder omsorgssvigtede og traumatiserede børn. Desuden er der også et rigtig interessant afsnit om at arbejde mentaliserende med børn med Aspegers syndrom. Det er ofte efterspurgt, hvordan man arbejder med denne gruppe, og der er mange gode pointer i forhold hertil. Disse børns vanskeligheder med mentalisering er åbenbare, men der lægges også vægt på, at de reelt har muligheder for at lære. Som forfatterne udtrykker det: Den gode nyhed er, at disse børn med reflekterende forældre kan blive signifikant bedre til at tage andres perspektiv – den dårlige nyhed er, at de har svært ved at overføre og fastholde disse evner. Det er vigtigt fortsatte at arbejde med forøge fleksibilitet i disse børn hjerner.
Bogens sidste kapitler omhandler mentaliserende perspektiver i forhold til familie, søskende venner og de gode stunder.
Bogen er fyldt med genkendelige eksempler fra almindeligt hverdagsliv med børn og Peter Fonagys fine forord gør sandelig ikke bogen dårligere.
Artikler
Herunder finder du artikler om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling.
Tryk på den lille pil i venstre side for at læse mere om den enkelte artikel
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09515070.2020.1777535
Mentaliseringspsykologiens fader, Peter Fonagy, er medforfatter på denne artikel om online-møder med borgere. I artiklen sættes der ord på, hvordan online møder kan være udfordrende for relationer. Der præsenteres en række cases, ligesom der gives konkrete bud på, hvordan den professionelle skal lægge særlig vægt på at udtrykke sig gennem nonverbale signaler og være gennemsigtig med de udfordringer som de nye platforme også giver den profesionelle selv. Alt sammen for at (gen)etablere den epistemiske tillid online.
Denne artikel er baseret på et program til uddannelse af patienter, som forfatterne udfører i kriseprogrammet på The Menniger Clinic. Artiklen rummer konkrete ideer til psykoedukation. Programmet er designet til at skabe en terapeutisk alliance ved at hjælpe patienterne til at forstå et centralt mål med behandlingen, nemlig at fremme mentalisering – opmærksomheden på mentale tilstande hos sig selv og andre. Uddannelsesmaterialet er baseret på forskning i Menniger Child and Family Program.
Dette studie sammenligner effekten af psykoanalytiskinspireret (senere mentaliseringsbaseret) delvis hospitalsindlæggelse med standard psykiatrisk behandling (kontrolgruppen) for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Resultaterne viste, at patienter, der var delvist indlagte, opnåede statistisk signifikante fald i alle effektmål i modsætning til kontrolgruppen, som viste begrænsede ændringer eller forværringer i den samme periode. Forbedringer i depressive symptomer, fald i selvmords- og selvskadende adfærd, færre dage med indlæggelse og bedre social og interpersonel funktion begyndte efter 6 måneder og fortsatte indtil behandlingen endte ved 18 måneder. Det konkluderes derfor, at psykoanalytiskorienteret delvis hospitalsindlæggelse til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse er standardbehandlingen overlegen. I studiet deltager 38 patienter. Det er derfor nødvendigt at gentage studiet med større grupper, førend resultaterne kan generaliseres, men resultaterne antyder, at delvis indlæggelse er et alternativ til fuld indlæggelse.
Formålet med dette studie var at undersøge, om de resultater, der blev opnået af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ved at følge en psykoanalytiskinspireret (senere mentaliseringsbaseret) delvis hospitalsindlæggelse sammenlignet med patienter, der modtog standard behandling, blev opretholdt over en 18-måneders follow-up periode. Hver tredje måned efter endt behandling blev 44 af deltagerne fra det oprindelige studie målt på parametre som hvor ofte de havde selvmordsforsøg, episoder med selvskade, antal og varighed af indlæggelser, brug af serviceydelser og selvrapporterede mål af depression, angst, stress, mellemmenneskelig funktion og social tilpasning. Patienterne, der modtog den delvise indlæggelse, viste fortsat statistisk signifikant forbedring på de fleste mål i modsætning til de patienter, der havde modtaget standardbehandlingen, der kun opnåede begrænset forbedring i den samme periode. Den psykoanalytiskorienterede delviste hospitalsindlæggelses overlegenhed fundet i det tidligere randomiserede kontrollerede forsøg var således vedligeholdt gennem den 18-måneders opfølgningsperiode.
Det seneste årtis neurovidenskabelige forskning har hjulpet med at forstå nogle af de nøgleprocesser, som tilknytning medfører hjernemæssigt. Denne artikel beskriver dette fremskridt og forbinder det til nyere fund om sammenhængen mellem de neurale systemer, der underbygger tilknytning og andre processer, som for eksempel at foretage sociale vurderinger, theory of mind og adgang til langtidshukommelsen. I artiklen findes en neural sammenhæng mellem mentalisering og tilknytning, som bekræfter en forbindelse mellem de to systemer på et adfærdsmæssigt niveau. Det demonstreres, at forælderens evne til at mentalisere, i kontekst til et tilknytningsforhold, er grobund for udviklingen af sikker tilknytning i spædbarnet. Det ses, at mentalisering optræder tidligere hos børn, som var sikkert tilknyttet som spæde. Det foreslås desuden, at mentaliseringskapaciteten i tilknytningskonteksten i nogle henseender var uafhængig af evnen til at mentalisere omkring mellemmenneskelige erfaringer uafhængig af tilknytningskonteksten. Det findes, at deres specifikke måling af mentalisering i tilknytningskonteksten er forudsigende for adfærdsmæssige udfald, som ikke er korreleret med andre mål af mentalisering. Det ser således ud til, at måling af mentalisering i konteksten af tilknytning måler et unikt aspekt af social adfærd.
Dette studie evaluerede effekten af mentaliseringsbaseret behandling med delvis indlæggelse sammenlignet med standardbehandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse otte år efter behandlingen startede og fem år efter den mentaliseringsbaserede behandling var afsluttet. Det konkluderes, at patienter der modtog 18 måneders mentaliseringsbaseret behandling med delvis indlæggelse efterfulgt af 18 måneders vedligeholdende mentaliserende gruppeterapi forblev bedre på flere parametre (selvmordsforsøg, diagnosestatus, brug af services, brug af medicin, global funktion over 60, og faglig status) end dem, der modtog standardbehandlingen, men deres generelle sociale funktion forblev hæmmet.
Med denne artikel fremsætter forfatterne, at til trods for at Mentaliseringsbaseret Terapi er en specifik behandlingsform, så spiller det en rolle i alle terapeutiske relationer. Der argumenteres for at mentalisering er den fælles faktor, og at den mentaliserende terapeut er en universel bestanddel af effektive psykoterapeutiske interventioner. Ydermere fremsættes det, at overførslen af epistemisk tillid, som afhænger af sikre tilknytningsoplevelser, er yderst afgørende for klientens udvikling, da det er denne, der kan hjælpe klienten til at afgive noget af sin rigiditet. Dette kan åbne op for, at klienten bliver i stand til at modtage og lære fra den sociale viden, der tilbydes i terapien og som potentielt kan forandre klientens opfattelse af sig selv og den sociale verden. Et menneskes tilknytningserfaringer spiller en vigtig rolle ift. hvorvidt man tør stole på informationer fra andre. En sikker tilknytning fremmer den epistemiske tillid, hvilket er med til at sikre, at et individ sikkert kan ændre sin position/sine anskuelser og er parat til at tilegne sig viden og generere tiltro til egne oplevelser og vurdering. Epistemisk mistillid og epistemisk hyper-årvågenhed udspringer derimod af en usikker tilknytningsstil, med en evig søgen efter bekræftelse på ens oplevelseserfaringer kombineret med en kronisk mangel på tillid. Artiklen fremsætter herefter de tre psykoterapeutiske kommunikationssystemer og konkluderer, at det vigtigste i terapien ikke er det, terapeuter har lært, at de skal lære klienter, men derimod den terapeutiske relations potentiale i at genvække klientens evne til at lære fra sociale situationer.
I artiklen slås det fast, at mentaliseringsteorien ikke har været tilstrækkeligt optaget af betydningen af kroppen i forståelse og behandling. Det anerkendes, at dette ikke skyldes manglende relevans af berøring og dét at bo i en krop. Det slås fast, at både fysisk og psykisk interaktion med andre er en del af kernen i dannelsen af selvet. Det slås også fast, at når vi bliver mødt med vores behov for berøring og fysisk trøst, virker det som ostensive cues og åbner for epistemisk tillid.
http://www.societyforpsychotherapy.org/epistemic-trust-psychopathology-and-the-great-psychotherapy-debate]. En rigtig fin artikel som giver en kort introduktion til mentaliseringsteorien såvel som de nyeste begreber heri, såsom epistemisk tillid, p-factor og dodo-effekten. Artiklen tilbyder en kort spændende og lettilgængelig gennemgang af begreberne.
I denne artikel gennemgås evidensen bag p-faktoren som indikator for underliggende sårbarhed for psykopatologi. P-faktoren kædes sammen med mangel på resiliens og personens vurdering af situationer (ved brug af Kalisch og kollegers positive appraisal style theory of resilience (PASTOR)). Der argumenteres for, at sårbarhed for (svær) psykopatologi er et resultat af svækkelser i tre centrale mekanismer for underliggende resiliens; 1) positive kategoriserings opdeling, 2) revurdering af trussel og 3) hæmning af retraumatiserende triggere. Når evnen til at lave de positive vurderinger er svækket, fører det til mangel på fleksibilitet med hensyn til sociale kommunikative processer. Artiklen perspektiverer, at personlighedhedsforstyrrelser, og borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD) i særdeleshed, kan anses som en prototype af lidelser karakteriseret ved mangel på resiliens. I stedet for primært at se BPD ud fra tilstedeværelsen af svækkelser i tilknytning og mentalisering påpeges et bemærkelsesværdigt fravær af resiliens, og den sociale kommunikative infleksibilitet, der ser ud til at ligge under dette fravær, som en adaptiv strategi, som individer med BPD erhverver inden for en social kontekst. -En kontekst, hvor social infleksibilitet ofte var den eneste mulige overlevelsesstrategi og havde betydelige fordele på den korte bane.
I denne anden del af artiklen spores udviklingen af fraværet af resiliens tilbage til forstyrrelsen i fremkomsten af menneskelig social kommunikation, baseret på nylige evolutionære og udviklingspsykopatologiske redegørelser. Der argumenteres for, at BPD og relaterede lidelser kan genforstås som en form for manglende social forståelse. Negative vurderingsmekanismer bliver dominerende, særligt i situationer med tilknytningsstress. Dette udgør et skift mod et mere socialt orienteret perspektiv på personlighedspsykopatologi, i hvilken fraværet af psykologisk resiliens bliver set som et tillært svar på forstyrrelserne i transmissionen af social viden. Dette skift tvinger forfatterne til at genoverveje betydningen af tilknytning i BPD og implikationerne for forebyggelse og intervention af denne nye tilgang diskuteres.
Artiklen en viser, at det at have en mor der har barnets sind på sinde er en buffer i forhold til adfærdsvanskeligheder. Det kan skyldes, at barnet ved at blive forstået, bliver interesseret i at forstå andre og det gør det lettere at forholde sig til udfordrende sociale situationer, uden at måtte ty til aggressiv eller negativ adfærd.
Denne artikel går dybere ind i de mekanismer og neurale kredsløb, der danner grundlaget for evnen til mentalisering. Artiklen underbygger, at vores evne til mentalisering ikke kommer af sig selv, men er noget vi først og fremmest udvikler igennem vores tilknytningsrelationer. Evnen til at mentalisere er central for normativ menneskelig udvikling, men det fremsættes også at forstyrrelser i denne evne er karakteristisk for stort set alle former for psykopatologi. Artiklen er opbygget omkring to hovedfund:
- At mentalisering ikke er en enhed, men derimod består af fire dimensioner, som kan organiseres langs poler.
- Studier indenfor neurovidenskab peger på, at to interagerende faktorer hovedsageligt determinerer mentaliseringskvaliteten:
- stress eller arousal og
- individets tilknytningshistorik – særligt i spædbarnsalderen.
Artiklen fremsætter, at de fleste former for psykopatologi er et resultat af kombinationen mellem biologisk skrøbelighed, miljømæssige omstændigheder og grundlæggende mangel på markerede spejlinger – altså mange oplevelser med et fremmed selv, som bliver så fremtrædende, at de dominerer individets subjektivitet. Mentalisering er en grundlæggende bidirektionel eller transaktionel social proces organiseret omkring de fire dimensioner og psykopatologi er forskellige kombinationer af mangler langs disse dimensioner. Mentalisering handler om balancen mellem de systemer, der ligger bag de fire dimensioner og denne balance afhænger af interaktionen mellem stress/arousal og brugen af tilknytningsstrategier. I den resterende del af artiklen bliver neurobiologien bag mentaliseringsdimensionerne meget nøgternt gennemgået og artiklen er således god, hvis man skal bruge specifik viden om hvilke hjerneområder, der er i spil hvornår, og hvilke der anvendes ved de forskellige tilknytningsmønstre og –strategier. Slutteligt underbygger artiklen at grænsetærsklen for, hvornår man skifter fra kontrolleret til automatisk mentalisering kan være lavere som et resultat af tidlig stress og tilknytningstraumer.
Undersøgelsen studerer mænd med kendt krænker adfærd og diagnosen antisocial personlighedsforstyrrelse og sammenligner deres evne til at mentalisere med en testgruppe. Undersøgelsen viser, at mændene med antisocial personlighedsforstyrrelse havde større vanskeligheder med mentalisering end kontrolgruppen.Personerne med antisocial personlighed havde hæmmet evne til perspektivtagning, social kognition og social sensitivitet såvel som tendens til hypermentalisering og non-mentalisering. Denne viden kan være betydningsfuld i forhold til behandlings arbejdet med målgruppen.
Artiklen slår fast, at hos børn med forældre med misbrug har evnen til mentalisering positiv betydning i forhold til mentale problemer. Artiklen viser, at børn med bedre mentaliseringsevne i højere grad tør berette om symptomer og fungerer bedre socialt. Artiklen peger således på, at god mentalisering kan være en buffer for børn der har forældre med misbrug.
Undersøgelser ser på betydningen af at have store søskende der er gode til at mentalisere. Undersøgelsen viser, at det er en buffer for børn der lever i familier hvor der er risiko for at udvikle internaliseringssymptomer (at være trist, ked af det eller deprimeret) at have større søskende der er gode til at mentalisere. De beskyttende faktorer synes ikke at give samme grad af fordel for alle børn, men særligt for de børn der bor i højrisiko familie, altså de børn der har mest brug for det. Læs artiklen her.
Artiklen omhandler et randomiseret kontrolleret studie hvis resultater peger på en positiv effekt af mentaliseringsbaseret behandling i forhold til unge mennesker med selvskadende adfærd.
I artiklen beskriver Slade den enorme udfordring, det er at være forældre til børn med autismespektrumvanskeligheder. Hun understreger, at det må anses som et udtryk for menneskeartens evolutionært udviklede drift til at beskytte og drage omsorg for vores unger, at så mange forældre til børn med autismespektrumvanskeligheder formår dette og endda med kreativitet, målbevidsthed og passion. Hun beskriver, hvor vanskeligt og følelsesmæssigt opslidende det er at være mentaliserende i forhold til et menneskebarn, der ikke kan mentalisere, og som i vidt omfang afviser kontakt. Hun pointerer, hvor vigtigt det er, at behandling af børn med autismespektrum forstyrrelser også tager højde for de sårbare kæmpende forældre, som ellers let udtrættes i dette arbejde. Rigtig fin lille artikel. Artiklen kan findes her eller her.
Artiklen anskuer mentaliseringsteori ud fra en kritisk vinkel. Med afsæt i mere klassisk psykoanalyse diskuteres uklarheder i teori om mentalisering. Det er væsentligt, at vi, som arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, forholder os til den kritik, der fremsættes af teorien. Dette kan bidrage til yderligere udvikling og nuancering af teorien.
En praksis bog om hvordan mentalisering kan anvendes i en familiesammenhæng og i forhold til børn og unge Bogen er en indføring i begreber, pædagogiske redskaber og modeller til forældre og plejeforældre samt fagprofesionelle, der arbejder med børn og unge. Bogen gennemgår den nyeste psykologiske teori om forældreskab og børns udvikling gennem barndom og ungdom og kommer med konkrete bud på, hvordan man i hverdagen kan mentalisere i samspilssituationer med sit barn. Det er en let tilgængelig bog fyldt med gode råd, konkrete redskaber, modeller og masser af cases.