Den franske forfatter, Edouard Louis, skriver klogt, rørende og smertefuldt om sin egen historie. I de to bøger ”Færdig med Eddy Bellegueule” og ”Voldens historie” fortæller han om sin opvækst i en fattig fransk arbejderby, om at være anderledes, om social arv og om vold, voldtægt og traumeefterreaktioner. Det er råt, men Edouard Louis formår hele tiden at se bag om adfærden og hjælpe os med at prøve at forstå selv den mest afstumpede og voldelige adfærd.
Selvom det er tunge og alvorlige emner, der berøres i bøgerne, er de så godt skrevet, at det også er fremragende sommerferielæsning. Læs de to anmeldelser her og få andre idéer til god litteratur til sommerferien: https://www.centerformentalisering.dk/anmeldelser-skonlitteratur/
[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]