Her får I en fin lille video om Jon G. Allens tanker om “Biomania”.
“Biomania” henviser til en stadig aktuel problemstilling omkring, hvorledes vi skal håndtere videnskabens stadigt stigende mængde evidens, data og fakta. Jon G. Allen bruger neurobiologien som eksempel på et område, hvor forskningen er i fare for at tage over som den eneste forklaringsfaktor, og hvor psykologiske fænomener relateres direkte til hjernen som organ.
Allen beder os huske på faren i, at mennesket i den proces bliver upersonliggjort – vi er ikke kun en bunke organer, der interagerer, men er mennesker med historier, personligheder, frie viljer og relationer til andre mennesker. Han ønsker, at der findes en balance mellem videnskaben og mennesket – at videnskaben understøtter humanismen, ikke oversvømmer den med tekniske forklaringer. Og at der er håb for de behandlere, støttepersoner og relationer rundt omkring mennesker i behandling i det værdifulde behandlingsarbejde, som flytter noget.