Litteratur om børn, udvikling og opdragelse
Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer til børn, udvikling og opdragelse. Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
BØGEr
Alle forældre til teenagere bør læse denne bog. Bogen er så meningsfuld i forhold til at forstå teenageres adfærd samt støtte reguleringen af egne følelser, når teenagerens adfærd udløser intense følelser. Bogen berører desuden mange vigtige emner i forhold til teenagere: misbrug, selvskade og unges nødvendige frigørelse fra deres forældre, samt hvordan man som forælder støtter unge voksne bedst muligt.
Hvis der er noget, der skal fremhæves fra denne inspirerende bog, så er det blandt andet afsnittet om gaming og sociale medier. Her rettes opmærksomhed mod, hvorfor disse platforme er så vigtige for unge mennesker, samt at disse platforme også rummer vigtig læring, udvikling og betydningsfulde fællesskaber. Bogen indeholder også en virkelig god beskrivelse af, hvorfor unge har risikoadfærd, og hvorfor dette også er vigtigt for deres udvikling og frigørelse fra deres forældre. Ligeledes fokuserer bogen på, hvorledes man som forælder hjælper, så adfærden holdes inden for rimelige rammer. Derudover er der gennem hele bogen et særligt fokus på, hvordan de forskellige teenager-udfordringer kan se ud i forhold til unge med autismespektrumforstyrrelser.
Sheila Redfern har mange års erfaring med udsatte børn og unge, og denne viden deler hun gavmildt ud af i bogens afsnit om unge med omsorgssvigt og traumer, samt de særlige udfordringer, dette kan give de voksne, der er omkring disse børn og unge.
Afslutningsvist er det vigtigt at nævne, at "How do you Hug a Cactus?" er fyldt med konkrete værktøjer, eksempler og en anerkendende samt respektfuld tilgang til både forældre og teenagere.
Vi giver Bogen vores alle bedste anbefalinger.
En praksis bog om hvordan mentalisering kan anvendes i en familiesammenhæng og i forhold til børn og unge Bogen er en indføring i begreber, pædagogiske redskaber og modeller til forældre og plejeforældre samt fagprofesionelle, der arbejder med børn og unge. Bogen gennemgår den nyeste psykologiske teori om forældreskab og børns udvikling gennem barndom og ungdom og kommer med konkrete bud på, hvordan man i hverdagen kan mentalisere i samspilssituationer med sit barn. Det er en let tilgængelig bog fyldt med gode råd, konkrete redskaber, modeller og masser af cases.
Slade og hendes kolleger har skrevet en virkelig fremragende bog om deres arbejde med sårbare forældre og børn. Bogen gennemgår de teoretiske tilgange fra tilknytningsteori, mentalisering og traumepsykologi, som minding the baby-tilgangen er inspireret af. Desuden giver den et overblik over programmet, som det ser ud i dag, og den forskning, der understøtter det. Den beskriver også, hvordan man kan anvende indsigterne fra minding the baby i det generelle arbejde med gravide kvinder, små børn og nye familier. Bogen gør opmærksom på vigtigheden af, at professionelle tager vare på deres egen sikkerhed og refleksionsevne. Den indeholder konkrete eksempler på dilemmaer og udfordringer, som alle klinikere vil kunne genkende og finde inspiration i. Hvert kapitel afsluttes med spørgsmål, der kan bruges som praktiske redskaber i arbejdet med sårbare familier. De sidste kapitler indeholder en gennemgang af specifikke familiers oplevelser i Minding the Baby-programmet. Forfatterne skriver med stor respekt, forståelse og omsorg for de mest sårbare i samfundet og fokuserer altid på både forældres og børns sikkerhed og selvværd.
Bogen samler opmærksomheden om mentaliseringsbaseret terapi med børn, der har oplevet omsorgssvigt og traumer. I den første del gennemgås teorien og de generelle principper for mentaliseringsbaseret terapi med børn. Den beskriver de specifikke udfordringer, som børn, der har oplevet traumer, står over for, og hvordan man adresserer disse i terapi med barnet. Det beskrives også, hvordan det er udfordrende for forældre/omsorgspersoner og netværket at opretholde mentalisering i forhold til børn, der har en sådan bagage. Desuden beskrives vigtigheden af, at forældre og netværk forstår, hvad det betyder for børn at have oplevet gentagne traumer og omsorgssvigt for at kunne opretholde mentalisering i forhold til barnet. Anden del af bogen fokuserer på, hvordan man i praksis kan arbejde med de udfordringer, som traumatiserede børn og deres omgivelser oplever. I denne del er der også en række konkrete ideer til det terapeutiske arbejde med barnet. Samt hvordan man kan arbejde med barnets familie og netværk.
Denne bog er skrevet af Carla Sharp og Dickon Brevington, som er to af de dygtigste klinikere og teoretikere inden for mentaliseringsteorien. Bogen repræsenterer deres bedste bud på en gennemgang af, hvordan man arbejder med mentalisering inden for psykoterapi. Indledningsvis skriver forfatterne, at deres mål er at skabe en lettilgængelig bog om mentaliseringsbaseret terapi, hvor fokus konstant er på vigtigheden af at fastholde en ”mentaliserende indstilling”. Dette er virkelig lykkedes for dem. Bogen giver en oversigt over mentaliseringsteorien, og den indeholder både nyt materiale samt en masse grundlæggende teori, som er formuleret på en letforståelig måde og kan anvendes direkte i klinisk praksis. Bogen indeholder blandt andet afsnit om udvikling af mentaliseringsevnen og opstart af terapi inklusive brug af caseformuleringer. Der er også kapitler om grundinterventionsmodellerne i mentaliseringsbaseret terapi samt om strukturen i MBT. Bogen tilbyder endvidere nogle rigtige kloge tanker om betydningen af supervision. Dette er en virkelig god bog, der formår at fastholde det vigtigste inden for mentalisering: at bevare medmenneskelig ydmyghed og respekt for den individuelle klient. Dette skinner igennem på hver eneste side af bogen, fra start til slut. Derudover er bogen letlæselig og virkelig anvendelig.
Mentalisering i dagtilbud giver med konkrete eksempler fra dagligdagen indsigt i, hvordan børn kan udvikle sig og lære at mentalisere i samspil med voksne omkring dem, og hvordan mentalisering kan anvendes i mødet med forældre, kollegaer og hos den professionelle selv. Bogen tilbyder mentaliseringsbaserede redskaber til at understøtte tryg tilknytning, udvikling og gode miljøer for børnene i dagtilbud. Den henvender sig til pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, PPR-medarbejdere, psykologer og alle andre, der er optaget af arbejdet med børn i dagtilbud. Bogens teori og modeller kan både anvendes inden for almen- og specialområdet.
Peter Fonagy skriver at ”følelser er kongevejen til mentalisering”. Med dette kan man forstå, at egne følelser og det at være opmærksom på følelser hos andre er helt centralt for mentaliserende samspil. I denne meget fine bog bliver vi bragt direkte ind i forfatterens sind gennem hendes beskrivelse af svære følelser som afmagt, vrede, skam og tillid. Forfatteren bringer os også gennem nogle fine personlige cases helt tæt på elever og klasser hun har mødt i skolen. Hun inddrager ny teori på området, men holder hele tiden fokus på det praktiske. Bogen slutter med at opsamle temaet i citatet ”Tag dine følelser alvorligt. For når vi ignorerer vores følelser og vores værdier mister vi sammenhæng og kraft. Det går ikke kun ud over os selv – det går også ud over børnene.”
Daniel Siegel har sammen med Tina Bryson netop udgivet en nye bog ”The power of showing up”. Daniel Siegel er en af Center for Mentaliserings største inspirationskilder når det gælder lettilgængelig formidling af tilknytningsteori og neuropsykologisk teori anvendt i forhold til børneopdragelse. I bogen er der fokus på betydningen af tilknytning og på, hvordan man som forældre kan sikre, at ens barn har de rette udviklingsbetingelser. Ifølge bogen, er de vigtigste opgaver for forældre at skabe Tryghed, at Trøste og hjælpe barnet til at føle sig Set og Sikker. Der er også fokus på, hvordan forældre ved at arbejde med egen historie kan få en tillært tryg tilknytning, som har betydning for samspillet med barnet. Det er i øvrigt interessant at observere, at Siegel for første gang i hans forfattersskab anvender begreber fra mentaliseirngsteorien, blandt andet begreberne “mentalisering” og “epistemisk tillid”.
Bogen sætter fokus på, hvorfor vi skælder ud og hvad skæld ud er. Det er en lettilgængelig og meget praksisnær bog, hvor Sigsgaard og Abildgård fører os helt ud i institutionerne og hjælper med en række konkrete og brugbare ideer til, hvordan man kan agere i stedet for at skælde ud. I bogen samler opmærksomheden sig også om, hvordan man kan blive bevidst om egen historie og egne triggere – ligesom der er bud på, hvordan man kan få støtte fra sine kollegaer eller sin partner når man ikke længere formår at være mentaliserende.
I bogen beskrives det, hvordan man kan arbejde med at skabe selvkontrol og bedre selvregulering for borgere der er udadreagerende. Den første del af bogen handler om hvordan man håndtere udadreagerende adfærd. Tanken er, at man skal have gennemtænkte faglige strategier til at håndtere udadreagerende adfærd. Næste del af bogen handler om betydningen af at evaluere, hvad man gjorde i situationen. Evalueringen skal både foregå mellem de professionelle og sammen med borgeren. Sidste del handler om at forandre ved at forebygge. I denne del er der mange gode råd til arbejdet med mennesker med specifikke vanskeligheder, herunder især autisme. Man mærker i bogen forfatterenes store erfaring med området, som gavmildt deles ud i form af et væld af konkrete praksisrettede tips og tricks.
En fin bog om børneopdragelse som er letlæst og fyldt med eksempler. Ordet ”Mentalisering” anvendes ikke i bogen, hvis stærkeste inspirationskilde er Green og Low Arousal tilgangen. Bogen tager fat i hvordan man håndterer sammenstød og konflikter i børnefamilien uden at disse ender i ”vindere og tabere”. “Rabalder i børnefamilien” folder en række principper og redskaber ud for hvorledes man som forælder forstår konflikters baggrund. Derudover præsenteres værktøjer til nedtrapning af konflikter så man undgår skyld og skam omkring barnets følelser og udadreageren. Alt dette forklares med udgangspunkt kendte hverdagssituationer. Bogen har fokus på at afdække hvem der egentlig har et problem, hjælpe forældrene til justere egne forventninger til, hvad barnet kan klare, og som forælder øve sig i at forblive reflekterende og mentaliserende overfor barnet.
Den svenske psykolog Martin Foster tager udgangspunkt i tanken om at vægte varme, kærlighed og trygge rammer – mere end autoritær opdragelse, skæld ud og grænsesætning. Igennem temaer som rutiner og ansvar, vredesudbrud, trods, søskendeskænderier, løgne og søvnproblemer gives der enkle og relevante råd til at få varme og kærlighed ind i relationen og blive bedre til som forældre at støtte barnet i at overvinde frygten for ”ikke at slå til”. Herigennem udvikles barnets oplevelseslyst, evner og selvværd. Bogens fokus ligger primært hos de yngre børn. ”Fem gange mere kærlighed” er letlæst og fyldt med fangende eksempler som underbygges med forskning og ”hvis-det-var-din-chef” analogier på opdragelse.
Hjerneforskeren Daniel J. Siegel, og ekspert i forældre og opdragelse Tina Payne Bryson giver her forældre en række klare strategier til at involvere og støtte barnet i dets udvikling. Strategierne har til formål at stimulere til relationer og dybere forståelse af de processer som barnets hjerne og sind gennemgår i opvæksten. Her er masser inspiration at hente, både til børneopdragelse, og i hvordan man gennem konflikter og sammenspil i hverdagssituationer kan integrere og udvikle hjernen. Bogen tilbyder lettilgængelig viden om hjernen og dens udvikling.
Herunder følger de mest centrale af Siegels og Bryson tips gengivet på Engelsk og suppleret med vores ydmyge oversættelse:
- Name It to Tame It – giv dit barn sprog for følelser, hvilket hjælper med at regulere og håndtere disse.
- Engage, Don’t Enrage – refleksion i stedet for handling
- Move It or Lose It – brug kroppen og bevæg dig når du er ved at få mentaliseringssvigt.
- Let the Clouds of Emotion Roll By – lær dit barn at se følelser som undertekster på livet der passerer forbi som skyer på himlen.
- SIFT: Hjælp dit barn med at være opmærksomme på sansninger, billeder, følelser og tanker inden i dem så de kan lave bedre beslutninger og være mere fleksible Connect Through Conflict – konflikter er udviklingsmuligheder fuld af potentialer, energi og tilknytningsmuligheder
Bogen hentyder til at vi, på trods af nutidens store fokus på korrekt børneopdragelse, stadig opdrager vore børn baseret på et forældet børnesyn. Bebrejdelser, trusler og skyld spilles videre til børnene, især når vi som forældre er mest pressede.
Fie Hørby giver anvisninger til en ny opdragelsesstil der i højere grad tager udgangspunkt i ligeværd. Som forældre skal vi tage ansvar for, hvad opstillede rammer og regler reelt betyder for vore børn og deres udvikling og selvværd. Som forfatteren skriver: “Hvis du oplever, at barnet siger meget nej til dig for tiden, er det højst sandsynligt, fordi det oplever, at det har skullet sige mere ja til dig, end det havde godt af”. Det at kigge bagom egen adfærd som forælder, anerkende børns følelser og anerkende at børn spejler sig i forældrenes adfærd og dermed gør, som vi gør, er centralt. Så når vi som forældre stopper op og ændrer adfærd, følger barnet typisk efter. Bogen taler ind i vores kulsorte samvittighed som forældre, men giver gennem øvelser og eksempler fortrøstningsfuldt stof til eftertanke – ikke til at droppe opdragelsen, men til at finde opdragelsen mellem linjerne.
Daniel Siegels arbejde er en stor inspirator i Center for Mentalisering. I hans ny bog ”No drama discipline” tager han fat i noget af det, vi er mest optagede af. Nemlig hvordan man sætter grænser på en måde, så man skaber læring og samtidig udvikler barnets mentaliseringsevne.
Siegel starter ud med at præcisere, at disciplin oprindeligt betyder at lære eller at give instruktioner, og slår fast, at opdragelse netop handler om at lære barnet det, det ikke kan, og ikke om at straffe det. Der er i bogen masser af gode, helt lavpraktiske eksempler på, hvordan man kan lære sit barn at regulere sine følelser og at opføre sig hensigtsmæssigt. Et simpelt tip fra bogen er, at når man står i en situation, hvor barnet prøver grænser af eller har et mentaliseringssvigt, skal man tænke: ”hvorfor – hvad – hvordan ”Hvorfor gør han sådan lige nu? Hvad er der brug, for jeg lærer ham? Hvordan skal jeg lære ham det? Og derefter handler det om vil/kan. Vil han ikke, eller kan han ikke?
Et helt aktuelt eksempel fra mig selv: Min datter har været syg de seneste dage, jeg havde endelig erkendt, at alle mine arbejds- og juleplaner ikke bliver til noget, og havde sat mig ned med denne bog. Min datter har den første raske dag i dag, og bliver ved med at hoppe op på mig, sige høje lyde og vælte ting lige foran mig. Først tænkte jeg på titlen på denne bog: ”Det barn har brug for noget disciplin!” Derefter tænkte jeg på de ovenstående råd til at regulere stærke følelser og ”disciplinere”. Hvorfor gør hun det? Fordi hun har været inden for i dagevis, og nu er rask og helt fyldt med energi, der skal brændes af. Hvad er der brug for, jeg lærer hende? At kende egne kropslige reaktioner og vide, hvordan man skal reagere på dem. Hvordan skal jeg lære hende det ? Jeg lod bogen ligge og tumlede med hende, og fortalte hende, at hendes krop var fyldt med energi, og vi måtte hellere komme ud og bruge den energi i det dejlige vejr. Det handlede altså ikke, om at hun vil drille mig, men at hun ikke kan forstå og bruge de signaler hendes krop sendte hende.
Man kan aldrig få gode ideer nok til, hvordan man undgår at falde ned i ”mentaliseringssvigts-fælden” så læs bogen – den er på engelsk – men er let læst med tegneserier og masser af eksempler.
I Daniel J. Siegels bog ”Brainstorm: The Power and the Purpose of the Teenage Brain” tages der fat på de mange myter omkring baggrunden for ungdomsadfærd, ligesom bogen beskæftiger sig med de 12-24 åriges hjernemæssige udvikling ud fra et neuro-videnskabeligt perspektiv. Bogen falder i 3 dele, hvor; hjernens udvikling, hyperrationalitet og betydning for beslutningsmønstre, børn og unges tilknytningsmønstre, og håndtering af teenageårenes store udfordringer omkring pubertet, seksualitet og overgangen til det at blive voksen, behandles i dybden.
Forfatterens pointe er, at den unge hjerne gennemgår nødvendige, men også voldsom udvikling, som ligger bag deres adfærd. Kun ved at gennemgå disse faser; bliver hjernen trænet og ”tunet ind” til voksenlivet, evnen til at tage helhedsorienterede beslutninger grundlagt og hjernemæssigt integreret samtidig med, at hjernen opøves til at sikre sociale tilknytningsmønstre. I det professionelle møde med børn og unge giver bogen redskaber til at fostre mentaliserende adfærd og bogens ”mindsight”-værktøjer støtter op omkring mentaliseringens teori og potentiale. ”Brainstorm” er ikke en bog til krisehåndtering af vanskelig ungdomsadfærd, men mere en fascinerende læsning omkring forståelsen af den menneskelige hjernes udvikling med indsigter omkring os selv og andre og vores adfærd.
Bogen handler om samspillet mellem børn og forældre. Det er på én gang en bog, der forholder sig direkte til her og nu situationer mellem forældre og børn og samtidigt giver interessante bud på, hvordan man ud fra den nyeste psykologiske forskning kan forstå fænomener som f.eks. vredesudbrud og barndomserfaringers betydning for den måde, forældre reagerer på i forhold til deres børn. Hvert kapitel afsluttes med en gennemgang af relevant forskning inden for neuropsykologi og tilknytning. Bogens teori kan bidrage med inspiration til at forstå og hjælpe forældre til at udvikle nye og mere konstruktive måder at være sammen med deres børn på.
Her har vi at gøre med en meget letfængelig bog, der er god til at illustrere den svære periode, som alderen fra 10-15 år er for piger. Bogen beskriver hvor udfordrende perioden er for de unge, og hvordan man som forældre eller fagperson kan støtter op om de unge piger. Bogen retter også opmærksomheden mod temaer som konflikter, venskaber, sociale hierarkier, forskelle på piger og drenge, kommunikation, ensomhed og sociale medier.
En vigtig (!), men også meget teknisk bog af Stern. Ved at gå ind og kigge på de tidlige spædbarnsinteraktioner på mirokniveau og på baggrund af det se på barnets udvikling, er bogen på mange måder et tidligt stadie af hele Fonagys udviklingspsykologiske tilgang.
Bogen Reflective parenting starter med en kort gennemgang af det teorietiske bagrund for bogen, herunder tilknytning, mentalisering og reflektive funktion. Herefter beskriver forfatterne, hvordan det mest centrale i opdragelse er at se på en selv som forældre. Der lægges op til, at man som forældre kortlægger, hvad der har betydning for ens egen måde at anskue og indgå i forældreskabet, herunder relationserfaringer, værdier, betydningsfulde livoplevelser og traumer. Såvel som forholde sig til og reflektere i forhold til hvad der gør det svært, i forhold til at være den forældre man gerne vil være, for eksempel at være undersøgende overfor hvornår man er træt. Efterfølgende samler opmærksomheden sig om betydningen af at kunne reflektere over egne følelser og regulere dem for at kunne indgå i mentaliserende samspil.
I mentaliseringsteorien er der en optagethed af mentaliseringssvigt og læring, derfor er der også i bogen et rigtig godt afsnit om opdragelse, grænser og konflikter i almindelige familier. Det beskrives, hvor vigtig det er at skabe en familiekultur, hvor der er plads til konflikter, og hvor forældre er rollemodeller for at håndtere konflikter, og barnet får erfaringer med at forældre efter konflikten stadig oplever barnet som værdigt og elskeligt. Der lægges vægt på, hvordan etablering af denne kultur omkring konflikter ikke mindst er betydningsfuld, når barnet når teenageårene, hvor konflikterne oftest ikke bliver færre eller mindre voldsomme. Forfatternes pointe er, at konflikter er en del af forældre-barn-relationen, og det der er interessant, hvordan man efterfølgende skaber forbindelse med hinanden igen.
Der er helt konkrete bud på, hvordan man som forældre kan forholde sig til opdragelse. Herunder refleksioner omkring skam i opdragelse. Skam beskrives som en følelse, der aktiveres, når et barn irettesættes. Skam i store doser skaber fremmedgørelse og ødelægger forældre barn forholdet. og omsorgssvigtede og traumatiserede børn kender i alt for højgrad til skam og har ikke brug for mere heraf. Men forfatternes pointe er, at i opdragelsen af almindelige børn er helt korte oplevelser med mild skam efterfulgt af reparation og genforbindelse naturligt ved konflikter. Deres pointe samles i følgende citat ”hvis børn aldrig oplevelse skam eller misforståelser ville de ikke lærer at forstå hvordan deres adfærd har betydning for andre og forstå at andre har behov der er forskellige fra deres egne.” (s 101) Bogen indeholder også et kapitel om børn med særlige behov, herunder omsorgssvigtede og traumatiserede børn. Desuden er der også et rigtig interessant afsnit om at arbejde mentaliserende med børn med Aspegers syndrom. Det er ofte efterspurgt, hvordan man arbejder med denne gruppe, og der er mange gode pointer i forhold hertil. Disse børns vanskeligheder med mentalisering er åbenbare, men der lægges også vægt på, at de reelt har muligheder for at lære. Som forfatterne udtrykker det: Den gode nyhed er, at disse børn med reflekterende forældre kan blive signifikant bedre til at tage andres perspektiv – den dårlige nyhed er, at de har svært ved at overføre og fastholde disse evner. Det er vigtigt fortsatte at arbejde med forøge fleksibilitet i disse børn hjerner.
Bogens sidste kapitler omhandler mentaliserende perspektiver i forhold til familie, søskende venner og de gode stunder. Bogen er fyldt med genkendelige eksempler fra almindeligt hverdagsliv med børn og Peter Fonagys fine forord gør sandelig ikke bogen dårligere.
Videoklip
NOPA – NORDIC PARENTING
NOPA – Nordic Parenting er en inspirerende univers med artikler og henvisninger til litteratur til inspiration til forældreskab. Her er bl.a. en video, hvor forfatter Sofie Münster fortæller om fem simple veje til velopdragne børn – og hvem kunne ikke godt tænke sig det?
Du kan læse mere om NOPA – Nordic Parenting på deres hjemmeside her
Om egen barndom og forældreskab
Daniel Siegel redegør i denne video så fint for betydningen af at have mod til at kigge på sin egen barndom for at få ny mening i den – og dermed ændre dens betydning for samspillet med ens barn i dag.
Artikler
Herunder finder du artikler om børn, udvikling og opdragelse
Tryk på den lille pil i venstre side for at læse mere om den enkelte artikel
Artiklen beskriver de dynamikker, der er på spil, når et barn fødes, og familien går fra at være en dyade til en triade.
Den sammenligner tre grupper mødre i risiko (deprimerede, angste samt komorbide), nyfødte i risiko (for tidligt fødte samt børn med intrauterin væksthæmning) i forhold til gensidighed og hvor påtrængende mødrene er i interaktionen. Undersøgelsen viser, at det at have et barn med vanskeligheder gør, at mødre kan blive for påtrængende, når barnet ikke er klar til det, og at det også netop er disse børn, der i sidste ende oplever mindst gensidighed.Artiklen påviser endvidere, at når fædrene er involverede i samspillet med nyfødte, har det positiv indflydelse på mødrenes stress og på triaden, som scorede højere i forhold til familiesammenhørighed. Gode pointer er, at mønstrene i den nye familie hurtigt er etablerede og svære at ændre på senere.
Det er kort sagt sværest at få et barn med vanskeligheder også sværere end når mødre er angste og deprimerede og så giver artiklen forskningsmæssigt belæg for, hvor vigtigt det er, at far tager del i det praktiske i hjemmet. I forhold til familien både for mors stress og for dannelse af en god familietriade – så husk far!
Artiklen samler de foreløbige resultater med brug af Minding the Baby (MTB) i arbejdet med udsatte unge mødre og deres førstefødte babyer. Minding the Baby er et mentaliseringsbaseret interventionsprogram, der foregår i mødrenes hjem fra starten af tredje trimester i graviditeten til barnet fylder to år. En sygeplejerske og en socialrådgiver besøger på skift familien en gang om ugen, indtil barnet fylder et år og derfter hver anden uge i barnets andet år. Programmet har fokus på dels mor og barns helbred og særligt fokus på mødrenes evne til at se baby som et psykologisk væsen. Det vil sige som et menneske med sine egne mentale tilstande, herunder tanker, følelser, behov og intentioner. Mødre som modtog MTB blev sammenlignet med mødre som modtog den støtte, der sædvanligvis tilbydes. Resultaterne viser bl.a., at statistisk signifikant flere af de babyer, hvis mødre modtog MTB, var sikkert tilknyttede til deres mødre i et års alderen. Og ligeledes at færre af de babyer, hvis mødre modtog MTB, var disorganiseret tilknyttede til deres mødre.
Litteraturen peger på, at jo mere forældre taler med og lærer deres børn om følelser, jo bedre tilpassede er børnene i forhold til flere udviklingsområder.
Artiklen gengiver resultater fra en undersøgelse, der peger på en positiv sammenhæng mellem omsorgsgivers “meta-emotionelle filosofi” og barnets sociale og emotionelle kompetencer (forståelse for følelser og affektregulering) samt præstationer i skolen. “Meta-emotionel filosofi” vedrører omsorgsgivers opmærksomhed på følelser (både egne og barnets), accept af disse følelser og coaching eller guidning af barnet med hensyn til, hvordan følelser kan håndteres. Deltagere i undersøgelsen er 69 afroamerikanske unge og deres mødre.
Artiklen beskriver en undersøgelse, der involverer 45 mødre og deres 10-14 måneder gamle babyer. Resultaterne peger på at mødrenes refleksive funktion hænger sammen med babyens tilknytningsstil og at denne sammenhæng medieres af mødrenes adfærd. Et væsentligt aspekt ved refleksiv funktion er i dennes sammenhæng mødrenes evne til at skelne mellem egne følelsesmæssige reaktioner og babyens. Samt at reflektere over babyens unikke subjektive intentioner i situationer der involverer konflikter og stress. En af artiklens hovedpointer er, at det ikke er mødrenes følsomhed i forhold til babyen i sig selv, men nærmere mødrenes evne til regulere babyens følelser ved høj følelsesmæssig intensitet, der er af størst betydning for tilknytningsstilen. Nærmere bestemt mødrenes adfærd, når babyen oplever ubehag og negative følelser.
Forskellige begreber, der beskriver mentalisering hos forældre, gennemgås. Herunder refleksiv funktion, mødres “mind-mindedness” og meta-emotionel filosofi. Forældres mentalisering henviser til den enkelte forælders evne til at behandle barnet som en, der har mentale tilstande; som en psykologisk agent. Begreberne fører til forskellige operationaliseringer af mentalisering hos forældre. Forfatterne argumenterer for at alle begreber og operationaliseringer beskriver det samme bagvedliggende neurobiologiske social kognitive system. Forældres mentalisering har afgørende betydning for udvikling af barnets social kognitive og psykosociale udvikling herunder evnen til mentalisering.
I artiklen beskriver Slade den enorme udfordring, det er at være forældre til børn med autismespektrum vanskeligheder. Hun understreger, at det må anses som et udtryk for menneskeartens evolutionært udviklede drift til at beskytte og drage omsorgs for vores unger, at så mange forældre til børn med autismespektrum vanskeligheder formår dette og endda med kreativitet, målbevidsthed og passion. Hun beskriver, hvor vanskeligt og følelsesmæssigt opslidende det er at være mentaliserende i forhold til et menneskebarn, der ikke kan mentaliserer, og som i vidt omfang afviser kontakt. Hun pointerer, hvor vigtigt det er, at behandling af børn med autismespektrum forstyrrelser også tager højde for de sårbare kæmpende forældre, som ellers let utrættes i dette arbejde.
I denne artikel gennemgås evidensen bag p-faktoren som indikator for underliggende sårbarhed for psykopatologi. P-faktoren kædes sammen med mangel på resiliens og personens vurdering af situationer (ved brug af Kalisch og kollegers positive appraisal style theory of resilience (PASTOR)). Der argumenteres for, at sårbarhed for (svær) psykopatologi er et resultat af svækkelser i tre centrale mekanismer for underliggende resiliens; 1) positive kategoriserings opdeling, 2) revurdering af trussel og 3) hæmning af retraumatiserende triggere. Når evnen til at lave de positive vurderinger er svækket, fører det til mangel på fleksibilitet med hensyn til sociale kommunikative processer. Artiklen perspektiverer, at personlighedhedsforstyrrelser, og borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD) i særdeleshed, kan anses som en prototype af lidelser karakteriseret ved mangel på resiliens. I stedet for primært at se BPD ud fra tilstedeværelsen af svækkelser i tilknytning og mentalisering påpeges et bemærkelsesværdigt fravær af resiliens, og den sociale kommunikative infleksibilitet, der ser ud til at ligge under dette fravær, som en adaptiv strategi, som individer med BPD erhverver inden for en social kontekst. -En kontekst, hvor social infleksibilitet ofte var den eneste mulige overlevelsesstrategi og havde betydelige fordele på den korte bane.
Artiklen handler om, hvordan en mentaliseringsbaseret tilgang kan anvendes af plejefamilier. Betydningen af kvaliteten af de tidlige primære relationer beskrives på lettilgængelig vis. Der fremlægges en måde at forstå plejebarnet på ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Endelig beskriver forfatteren, hvorledes plejefamilien kan indgå i et mentaliserende udviklingsfremmende samspil med barnet.
Artikler om opvækst og bandevilkår
Herunder finder du artikler der specifikt omhandler mod opvækst og bandevilkår
En høj procentdel af bandemedlemmer er vokset op i et hjem uden en far (Davidson, 1990), muligvis resulterende i et behov for en følelse af at høre til. At opnå følelsen af at høre til er et vigtigt element for alle mennesker. Ved medlemskab i en bande kan unge finde en følelse af accept og at høre til et samfund. I tillæg kan bandelederen udfylde faderrollen, hvilket ofte får medlemmerne til at opføre sig ligesom bandelederen (Leving, 2009). Det at have en far i barnets liv reducerer risikoen for at barnet tilslutter sig en bande markant (Leving, 2012).
http://divorcemagazine.wordpress.com/2009/03/05/absent-fathers-youth-violence:
Fravær af en far er den stærkeste enkelte prædiktor for, at et barn vil vokse op og blive voldelig eller offer for vold. Når unge drenge ikke har en faderfigur i deres liv, tilslutter de sig ofte bander for at udfylde tomheden og bruger bandelederne til at udfylde tomrummet fra den manglende far i deres liv.
https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/bilag/91/1183871.pdf
Ifølge det kriminalpræventive råd, fødes bandemedlemmerne i forhold til gennemsnitsdanskeren af yngre forældre, der har lavere uddannelse og lavere beskæftigelsesgrad og gennemsnitsindkomst. Bandemedlemmernes forældre har desuden haft markant mere kontakt med det psykiatriske system og er i langt højere grad end gennemsnitsforældre blevet dømt for lovovertrædelser. Bandemedlemmer har ofte oplevet, at en forælder er død inden de fyldte 15 år. Bandemedlemmerne har desuden oplevet flere brud i familien og i langt højere grad end andre været anbragt uden for hjemmet.