Adhd og konflikter: hvorfor eskalerer det, og hvad hjælper?

ADHD kan føre til eskalerende konflikter, især når følelsesmæssig dysregulering og mentaliseringssvigt spiller ind. For personer med ADHD kan konflikter give den nødvendige stimulation og fokus, der ellers er svær at opnå. Effektive strategier inkluderer at møde personen med forståelse og støtte, frem for konfrontation, for at hjælpe med at afbryde destruktive mønstre.

ADHD og konflikter: Hvorfor eskalerer det, og hvad hjælper?

Amanda på 18 år går i gymnasiet og er presset af mange lektier, fritidsarbejde og fodboldtræning. Hun har for meget fravær, fordi hun ofte kommer for sent. Amanda har ADHD.

En dag, hvor hun skal i skole, begynder hun at diskutere med sin mor om, at hun ikke kan nå i skole til tiden, da hun er forsinket. Hendes mor siger: “Du kan nå det endnu, hvis du går nu.” Amanda siger: “Det er alt for sent, jeg kan ikke nå det, nu får jeg mere fravær.” Amandas mor bliver frustreret over, at en pige på 18, der går i gymnasiet, ikke kan holde op med at diskutere og i stedet fokusere på at nå at komme i skole. Amanda diskuterer mere og mere intenst med gode psykologiske argumenter, men hun er så frustreret, at hun begynder at græde. Hun får hovedpine og kvalme, og imens går tiden, så hun ikke kan nå i skole. Hendes mor siger, at hun stadig kan nå det til klokken ni, men alligevel er det som om, Amanda bevidst holder diskussionen kørende.

Det Amanda oplever, er en klassisk mentaliseringssvigt udløst af intense følelser, men det er også en udfordring med overgange og at komme i gang. Hun er følelsesmæssigt overbelastet og har mistet evnen til at se situationen udefra. Hun kan ikke mærke, at hun fastholder diskussionen på bekostning af det, hun egentlig gerne vil. Situationen er eskaleret og handler nu om flere ting end bare at komme i skole. Alt er på spil: Amanda er blevet uvenner med sin mor, hun er fanget i det, der er sværest for hende, nemlig overgange, at komme i gang og følelser af skam. Det virker selvdestruktivt, men hun kan ikke komme ud af situationen.

Hvis du har oplevet noget lignende med en person med ADHD, er du ikke alene, og der er en neurologisk forklaring på det, der kan virke uforståeligt.

Hvad er følelsesmæssig dysregulering ved ADHD?

Udfordringer med følelsesregulering er ikke et perifert symptom ved ADHD, det er en helt central del af ADHD. Forskning viser, at op mod 70 procent af voksne med ADHD oplever markante vanskeligheder med at regulere følelsesmæssige reaktioner. Alligevel er det et aspekt, der sjældent indgår i den klassiske beskrivelse af diagnosen.

Hos en person med ADHD kan evnen til at regulere følelser således være påvirket. Det betyder, at når en følelse opstår, fx angst, frustration, skam eller uretfærdighedsfølelse, bliver den ikke bearbejdet og dæmpet på samme måde som hos en neurotypisk hjerne. Reaktionen på følelserne kommer hurtigere og varer længere. I mentaliseringsteorien taler man om, at intense følelser fører til mentaliseringssvigt: evnen til at forstå sig selv og andre indefra svækkes, og man handler i stedet for at regulere egne følelser.

Hvorfor fortsætter konflikten, selv når det gør ondt?

Her opstår en situation, som mange oplever som uforståeligt og selvdestruktivt. Personen med ADHD er stresset. Personen er ved at komme endnu mere for sent eller burde bruge al energi på de opgaver hun er bagefter med. Personen ved, hun burde stoppe. Og alligevel fortsætter diskussionen.

Dette skyldes, at det for en person med ADHD er lettere at fastholde konflikten frem for at skulle udføre den reelle opgave, såsom at mestre overgange, igangsætte en opgave eller færdiggøre en opgave. Konflikten giver det, personen desperat leder efter: stimulation og fokus. Det er præcis evnen til at fastholde fokus og oplevelsen af manglende stimulation, der er sværest for en person med ADHD. En igangværende konflikt kræver ingen opstart. Den er allerede i gang, der er masser af følelser, og den fylder hele opmærksomhedsfeltet. Hjernen vælger ikke bevidst konflikten. Den søger bare mod det, der er nemmest at fastholde fokus på.

Skam og ADHD: Hvordan skam forstærker konflikter

Bag konflikten gemmer der sig ofte en anden dynamik, nemlig skam. Mange med ADHD har en lang historie med ikke at leve op til forventninger, til egne eller andres forventninger. Uafsluttede opgaver eller problemer med at komme for sent, er ikke blot et praktisk problem. Det er en bekræftelse på en indre fortælling om ikke at være god nok. Den skam, det fører til, skaber handlingslammelse, som igen skaber mere skam, som gør det endnu sværere at komme i gang. At “vinde” en diskussion eller blot fastholde sit synspunkt kan i denne sammenhæng føles som den eneste form for mestring, der er tilgængelig. Det er ikke manipulation. Det er en person, hvis nervesystem er overbelastet, der griber efter den eneste løsning, de kan finde.

Tegnene på, at nervesystemet er overbelastet

Det er vigtigt at kunne genkende, hvornår en person med ADHDs nervesystem er overbelastet, for at reagere bedst muligt. Typiske tegn:

Råben og gråd kombineret med fortsat argumentation: kroppen er brudt ned, men hjernen kæmper videre.
Fysiske symptomer som hovedpine, træthed eller kvalme midt i konflikten.
Gentagelse af de samme argumenter uden ny information: tankerne er låst fast.
Manglende evne til at afslutte samtalen, selv når personen selv giver udtryk for ikke at ville diskutere mere.
Eskalering, når andre forsøger at opsummere diskussionen eller afslutte den.

Hvad hjælper, og hvad gør det værre?

Det der gør det værre er når man i situationen konfronterer med at strategien med at diskutere er selvdestruktiv. Eller når man forsøger at “vinde” diskussionen, det betyder bare at man fastholder den. Jo mere modparten presser på med logik og argumenter, jo mere aktiveres den følelsesmæssige frustration. At ignorere personen eller forlade situationen brat kan udløse forstærket eskalering, fordi det opleves som afvisning.

Strategier til her-og-nu:

Anerkend følelsen uden at tage stilling til indholdet: “Jeg kan godt se, du har det rigtig svært lige nu.” I mentaliseringsteorien kalder man dette at møde personen der, hvor de er, frem for at forsøge at flytte dem med det samme.
Afled hvis det er muligt.
Anerkend de dele af argumentationen, der giver mening.
Bryd den fysiske ramme: foreslå en pause, et glas vand, frisk luft.
Reducer krav til ét: ikke listen, ikke planen, kun ét konkret næste skridt.
Undgå at opsummere eller konkludere midt i mentaliseringssvigtet.

På længere sigt:

Hjælp personen til at forstå sine egne reaktioner.
Psykoedukation er et af de mest effektive redskaber ved ADHD: at forstå, hvorfor man reagerer, som man gør, herunder udfordringer med overgange, at komme i gang med eller afslutte opgaver og at opleve intense mentaliseringssvigt.
Arbejd med at opdage, hvornår personens nervesystem bliver overbelastet.
Kend egne triggere og tidlige varsler om overbelastning, inden eskaleringen er i fuld gang.
Udforsk sammen, hvad der virker når personen er blevet trigget, hvad kan stoppe det begyndende mentaliseringssvigt. Det er individuelt og kræver afprøvning.
Overvej om man kan etablere strukturer og systemer, der kan hjælpe med de udfordringer, den enkelte med ADHD har, for eksempel at mestre overgange og undgå at opgaver hober sig op.

Case: Julius

Julius bor på et børn og unge hjem. Han går i 9. klasse og har svært ved at få overblik over lektierne. Han har altid fået at vide, at han er klog, men han har svært ved at følge med. Børn og unge hjemmet skal på sommerferie, og hans mor ringer hele tiden og er bekymret for, om Julius husker sin medicin og svømmetøj. To dage før turen sidder Julius på sit værelse og skal lave matematik til dagen efter, men han kan slet ikke komme i gang. Han begynder at råbe ad sin kontaktpædagog og siger, at det er hans skyld, og at han aldrig hjælper ham.

Pædagogen ved, at Julius er overbelastet, så han undlader at gå ind i diskussionen. Han siger roligt: “Der er jo alt for meget for dig lige nu, Julius. Kan du huske, vi talte om, at når du får det sådan her, skal du faktisk have en lille pause? Jeg skal nok hjælpe med det hele, men jeg henter lige nogle appelsinbåde til dig. Hvis du kan, så brug fem minutter på YouTube, som du elsker, så tager vi matematikken sammen bagefter. Alt det andet har jeg skrevet op på min telefon, det tager vi én ting ad gangen.”

Pædagogen bruger RAM-modellen: han er reguleret og lader sig ikke påvirke af Julius’ frustration, han er Ansvarlig og overtager overblikket, og han Mentaliserer ved at se bag om adfærden og forstå, at Julius ikke er besværlig, men overbelastet.

Til den person, der har ADHD, og dem, der er tæt på

Hvis du selv har ADHD eller er tæt på en med diagnosen, og genkender mønsteret med at fastholde en destruktiv konflikt, er det første og vigtigste at vide, at det ikke er for at være egoistisk eller manipulere. Det er en konsekvens af udfordringer med de eksekutive funktioner og den bedste måde at håndtere intense følelser og manglende overblik på, når man ikke har andre redskaber. At forstå den måde, hjernen fungerer på, er i sig selv en hjælp. Mange beskriver, at det øjeblik de forstod, hvorfor de gør, som de gør, var det øjeblik, de begyndte at kunne gøre noget ved det. Det kræver ikke viljestyrke at stoppe, når man er voldsomt presset. Det kræver støtte fra mennesker omkring personen og, at man selv langsomt begynder at udvikle redskaber til at undgå at komme derhen, hvor det hele eskalerer.

Konklusion: Sådan hjælper du en person med ADHD i konflikt

Når en person med ADHD fastholder en konflikt, der forhindrer vedkommende i det, hun egentlig gerne vil, kan det ligne manipulation, stædighed eller et bevidst ønske om drama. Men det er i virkeligheden et udtryk for et overbelastet nervesystem. At forstå den neurologiske baggrund bag ukonstruktive konflikter hos personer med ADHD er vigtigt. Det handler om udfordringer med overblik og stimulering og følelsesregulering og deraf følgende mentaliseringssvigt. Der er brug for at man som hjælper fastholder mentaliseringen, også selv om konflikten synes selvdestruktiv og uendelig.

I mentaliseringsteorien taler man om, at vi alle har brug for at blive mødt med et Åbent sind, det vil sige med Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed, særligt når den anden er i sine sværeste øjeblikke. Det handler om at se bag om adfærden og at forstå at adfærden giver mening for ADHD-hjernen, og så handler det om omsorgsfuldt at hjælpe med at stoppe konflikten. Kontakt og mentalisering er præcis, hvad en overbelastet ADHD-hjerne har brug for.