Der en tale om en autentisk historie om en far, der har begået æresdrab på den ene af sine døtre og skadet den anden for livstid. En norsk journalist har interviewet både faren og den overlevende datter. Læsning af bogen er interessant og selvom det virkelig er ubehageligt at gå ind i farens sind er det også vigtigt, for som Fonagy siger: ”Både glamourisering og dæmonisering af vold hjælper os med at undgå at forstå den voldeliges sind. Vi bør træde ind i den voldelige persons subjektive verden, ikke blot for at blive i stand til at tilbyde behandling, men også for at foregribe den risiko, som vold omfatter for både for personen selv og samfundet. At forstå er ikke at retfærdiggøre, men at forstå er det første skridt til at undgå vold“
Baggrunden for mordet viser sig at handle meget lidt om religion, men derimod om transgenerationelle traumer, geniscenesættelse og skam. En forfærdelig, men også vigtig bog.
