Sommeren igennem anmelder vi skønlitterære bøger. Den første er ”Indtil vanvid indtil døden”.
 
Det er er rigtig vanskeligt at forstå, hvad der egentligt foregik i højtstående nazisters sind under 2. Verdenskrig. Derfor er det også rigtig interessant at læse en beretning om livet indefra i sådan en familie. I ”Indtil vanvid indtil døden” rejser en dansk kvinde efter sin mands død ned til nogle venner i München i år 1942. Sammen med hende kommer vi bag om topnazisternes families pæne ydre overflade. Vi præsenteres for en vanvittig hverdag, hvor al medmenneskelighed er forbeholdt andre nazister og hvor det at lukke sit sind af for andre er blevet hverdag. En spændende bog om 2. verdenskrig fra et anderledes perspektiv.