Litteratur om misbrug
Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer til misbrug. Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.
BØGER
En lillebitte bog på ca. 30 sider inddelt i 3 dele: En del med tre cases om børn, der har levet med forældre med alkoholmisbrug, en anden del med symptomer og reaktioner hos børn, der lever i familier med alkoholmisbrug og slutteligt en tredje del om, hvordan man kan komme videre med sit liv. En fin lille bog til at skabe sig et overblik over emnet.
Et udviklingspsykologisk og neuropsykiatrisk perspektiv på unge og misbrug:
Neuropsykiater Daniel J Siegel beskriver i sin bog BRAINSTORM (2014) teenage-hjernens udvikling og vigtigheden af at have sindet på sinde. I sidste og 4. del af bogen har han et afsnit om unge og misbrug. Siegel forklarer, hvad der sker i hjernens belønningssystem, når man indtager rusmidler og udviklingen fra brug til misbrug. Han fremhæver, at unge er særligt i risiko for at udvikle afhængighed p.g.a. teenage-hjernens veludviklet belønningssystem, og den endnu ikke udviklet evne til at styre og kontrollere. Det er her Siegel peger på vigtigheden af at udfordre de unge på en metaliserende måde med viden, psykoedukation, reflekterende snakke om indre tilstande og relationer. Siegel peger på 4 fundamentale årsager til unge motiveres til øget brug af rusmidler: 1) Eksperimentering (nyt er spændende), 2) sociale relationer (være en del af/høre til en gruppe), 3) selvmedicinering og 4) afhængighed.
Hemmeligheder for en pige
Lotus Turrels bog er en meget fin personlige beretning om at vokse op med en far, der drikker. Lotus beskriver med sine egne rørende eksempler, hvad alkohol gør ved familien set med barnets øjne. I anden del af bogen fortæller Lotus Turrel om almindelige reaktioner hos børn, der er vokset op i familier med misbrug, og hvordan hun selv har kæmpet med disse senfølger. Den sidste del af bogen indeholder Lotus’ egen erfaringsguide om heling i forhold til at arbejde med sig selv, senfølger og at komme ud på den anden side som et mere helt menneske. En letlæst og klog bog.
Hvor man i mentaliseringsteorien ser misbrug som vanskeligheder med tilknytning og affektregulering, er denne bogs fokus at se alkohol som en sygdom. Det skal ikke skille os ad, for det er en rigtig fin bog, der giver en indgang til at forstå voksne børn af forældre med misbrug. Bogen har et særskilt kapitel om mentalisering, og hvad det at have forældre med misbrug betyder i forhold til mentalisering hos børn. Bogen er fyldt med cases og tilbyder mange gode praksisideer til at arbejdet med senfølger og ens egen historie.
Kapitel 17 i bogen “Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice” handler om mentaliseringsbaseret behandling af misbrug. Et mustread, hvis man arbejder med misbrug og mentalisering, for her gennemgås alle hovedmodellerne i forhold til målgruppen.
Forfatterne har overordnet fokus på, hvordan vi kan håndtere trang via mindfulness og selvregulering.
Bogen er en behandlingsvejledning kaldet MBRP (mindfulness-baseret tilbagefaldsforebyggelse). I programmet integreres færdigheder fra kognitiv adfærdsterapeutisk tilbagefaldsforebyggelse og mindfulnessmeditation. Da programmet har fokus på tilbagefaldsforebyggelse anbefales det primært til personer, som er motiveret for at foretage ændringer i forhold til rusmiddelbrug og livsstil.
Programmet består af 8 sessioner (ugentlige og ambulante), der foregår som gruppeterapi. Der trænes i mindfulness og mindfulnessmeditaion og metakognitive mestringsstrategier, som hjælper med at håndtere smertefyldte fysiske sansefornemmelser og tilhørende svære følelser eller triggere.
Marlatt fortæller indledningsvis om hans motivation og bevæggrunde for at skrive og forske mere i håndtering af trang og svære oplevelser, igennem mødet med en klient, som sagde følgende: ”Doktor Marlatt, du var virkelig god til at overtale mig til at forstå, hvorfor jeg var blevet alkoholiker, og hvorfor jeg skulle holde op med at drikke, og hvorfor afholdenhed var min eneste vej ud af misbruget. Men du sagde aldrig noget om, hvordan jeg kunne opnå det mål!”
Tilgangen er fint i tråd med en mentaliseringsbaseret tilgang, og man kan sagtens få masser af inspiration til individuel praksis og i forhold til forskellige behandlingskontekster, samt i forhold til både voksne og unge. Hertil findes god inspiration til at arbejde med følelsesregulering, mestring og at opbygge evner, som jo centrale temaer i MBT.
Forfatterne tager udgangspunkt i forskningen i ”neuroimaging”, som har fokus på, hvordan hjernen reagerer overfor forskellige udfordringer som f.eks. terapeutiske interventioner. Data viser, at unges hjerne fungerer anderledes end voksnes, hvorfor vi ikke bare kan overføre interventioner udviklet til voksne til unge.
Sarah W. Feldstein anbefaler følgende perspektiver i forhold til at hjælpe unge både forebyggende og behandlingsmæssigt: Fremfor at tage et problemfokuseret perspektiv anbefales et mere adaptiv fokuseret perspektiv. Maksimere de kognitive færdigheder, der er under voldsom udvikling – altså tage et udviklingspsykologisk perspektiv. Udnyttelse af drivkraften til selvstændighed. Sidst og ikke mindst vigtigt, anbefales at involvere forældre og familie, når det er muligt, for at maksimere positiv udvikling og forandring.
Disse perspektiver harmonerer fint med en MBT tilgang, som jo netop tager afsæt i udviklingspsykologien og vigtigheden af, at involvere forældre, familie og andre tilknytningspersoner, når det er muligt. Hertil det vigtige fokus på at hjælpe unge med at forstå sig selv både indefra og udefra, og at være aktør i eget liv, herigennem opøve mestringsstrategier og evnen til at opbygge og bevare gode relationer.
PODCASTS
Videoklip
The Teenage Brain Is Primed For Addiction
Youtube film fra World Science Festival 2014 med neuropsykiater Amir Levine. Levine forklarer, hvordan unges hjerner er enormt sårbar overfor afhængighed. Iflg. Amir har afhængighed rødder i teenageårene, idet man har langt højere risiko for at udvikle afhængighed, hvis man bruger rusmidler tidligt og inden det 18.-21.år.
Artikler
Herunder finder du artikler om misbrug
Tryk på den lille pil i venstre side for at læse mere om den enkelte artikel
Artiklen slår fast, at hos børn med forældre med misbrug har evnen til mentalisering positiv betydning i forhold til mentale problemer, og børn med bedre mentaliseringsevne tør i højere grad berette om symptomer, ligesom de fungerer bedre socialt. Artiklen peger således på, at god mentalisering kan være en buffer for børn, der har forældre med misbrug.
Artiklen konkluderer, at der er mange fordele ved at anvende mentaliseringsbaseret forståelse og behandling i arbejdet med patienter med misbrug. Hos målgruppen ses manglende kendskab til følelser og vanskeligheder med regulering af følelser, hvilket mentaliseringsteorien tilbyder begreber og behandling i forhold til. Mulighed for måling af mentaliseringsevnen ses som et positivt klinisk værktøj i arbejdet med misbrugere. I det hele taget ses tilgangen i artiklen som positiv, da den tilbyder begreber, teori og behandlingstilgang, der modsvarer målgruppens behov.
I denne artikel beskrives et 12-sessioners behandlingsprogram for mødre med misbrug. Programmets fokus er på at understøtte mødrenes evne til mentalisering og understøtte til en mindre hård og mindre forstyrret opdragelsesstrategi. Programmet blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik et traditionelt forældretræningsprogram. Sammenlignet med kontrolgruppen viste disse mødre bedre refleksiv funktion og mere positiv forældreadfærd.