Litteratur om traumer
Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer til traume og traumebehandling. Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.
BØGEr
Mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov, tanker hos sig selv og andre. Mentalisering i mødet med udsatte børn fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan børn gennem deres udvikling, i samspil med deres forældre, udvikler sig og lærer at mentalisere. Bogen gennemgår, hvad det betyder for børns udvikling, når de udsættes for omsorgssvigt og traumer. Forfatteren viser, hvordan man på baggrund af denne viden om udvikling kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge mentaliserende, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række bevægende casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof. Denne opdaterede udgave af bogen er udvidet med en praksisorienteret gennemgang af den nye PTSD-diagnose, ligesom den sidste nye viden om traumer er medtaget. Den udvikling, der er sket inden for mentaliseringsfeltet i det seneste årti, er ligeledes inddraget, og bogen er opdateret med figurer, modeller og værktøjer, der understøtter det praktiske arbejde med teorien. Janne Østergaard Hagelquist er psykolog og grundlægger af Center for Mentalisering. Hun har udgivet en række bøger om mentalisering og har mange års erfaring med at arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.
I arbejdet med tilknytningstraumer har der af gode grunde været meget fokus på måder at skabe tryghed i relationen til den traumatiserede og på at hjælpe ham eller hende til at genvinde tilliden til sine medmennesker. Et lidt overset, men måske lige så vigtigt fokus, er imidlertid den relation, som den traumatiserede har til sig selv. I denne velskrevne og praksisorienterede bog folder den amerikanske psykolog og traumeekspert Janina Fisher en model ud for, hvordan den splittelse i selvet, som er så karakteristisk for alvorlige traumetilstande, kan overvindes og hvordan behandlere kan hjælpe den traumatiserede med at bevæge sig fra kronisk skam, selvhad og antagelser om skyld til et mere medfølende, accepterende og kærligt blik på sig selv. J Fisher integrerer bogen igennem den nyeste viden i traumefeltet med aktuelle, evidensbaserede tilgange til behandlingsarbejde med alvorlige traumer, herunder Sansemotorisk Psykoterapi, ILF (Internal Family System) og Mindfulnesbaseret terapi.
Mentalisering ligger som en implicit del af både den teori, som hendes traumeforståelse bygger på og de mange konkrete ideer og forslag til interventioner, som hun præsenterer, hvor fokus netop er på at forholde sig mentaliserende i stedet for vurderende, bedømmende og forsvarspræget til sig selv og til alle dele af selvet, også de uønskede, som skaber problemer i det nuværende liv. Bogen henvender sig både til mennesker med komplekse traumer og deres behandlere og er fyldt med fine praksiseksempler, som illustrerer og giver liv til modellen og den teori, som den bygger på. For behandlere er den et must read, som giver en helt særlig og inspirerende vinkel på tilknytningsbaseret og traumeinformeret behandlingsarbejde.
Bogen er udviklet til mennesker, der er udfordret af traumeefterreaktioner. Den kan både bruges af den traumatiserede selv, men der er også mange fine ideer til arbejdet med traumatiserede individuelt og i grupper. Bogen indeholder psykoedukation om PTSD, komplekse traumer og nervesystemer mm. Endvidere tilbydes en lang række konkrete værktøjer til at arbejde med eftervirkningerne af traumer. Der er blandt andet øvelser til at arbejde med søvn, triggere, mindfulness, følelser og grænser. Temaerne er beskrevet helt enkelt og med stor omsorg for den traumatiserede og alligevel er det tydeligt, at der ligger en gedigen psykologi- og traumeviden bag den lettilgængelige tekst.
Bogen giver en af de fineste gennemgange af transgenerationelle traumer på dansk på en letlæselig måde. Der er også en række spændende cases. Forfatteren Mark Wolynn er en af grundlæggerne af den behandlingstilgang, der hedder "familieopstilling" og hvis man er interesseret i denne tilgang, giver bogen også en gennemgang af tilgangen samt viden om, hvordan den kan anvendes til at hele transgenerationelle traumer.
Hvis man vil have ”state of the art” inden for kriseinterventionen, så er "Crisis Intervention Handbook" et besøg værd. Her kan man få overblik over feltet, ligesom det er let at finde viden om specifikke områder som sorg, katastrofer, partnervold, seksuelle overgreb og selvmord.
Hvis man vil have ”state of the art” inden for kriseinterventionen, så er "Crisis Intervention Strategies" ligeledes et besøg værd. Her kan man finde viden om strategier til at håndtere krisesituationer og viden om specifikke områder som sorg, katastrofer, partnervold, seksuelle overgreb og selvmord.
En rigtig fin bog til om traumer i en skolesammenhæng. Bogen er fyldt med konkrete skoleeksempler, gode ideer og strategier til at forstå og arbejde med elever, der har traumer i bagagen.
Bogen er et dejligt bekendtskab fuld af håb og tro på, at traumatiserede elever kan lære, udvikle sig og opleve tryghed i skolesammenhæng. Små resumeer efter hvert kapitel gør det let at få overblik. Bogen igennem er der konkrete ideer og gode spørgsmål til refleksion over udfordringerne i at være lærer for traumatiserede børn – ligesom der er gode ideer til, hvordan man passer på sig selv som lærer i feltet.
En bog skrevet af folk, der virkelig kender til både traumer og skoleområdet og dets udfordringer!
En meget anvendelig og praksisorienteret bog, der giver ideer til, hvordan man støtter omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge i forhold til udvikling af tilknytning, selvregulering og kompetencer. Den sidste del af bogen består af konkrete forslag til arbejdet med børnene og de unge, såvel som til de professionelle omkring dem. Endvidere er der en række konkrete forslag til gruppebehandlings aktiviteter.
Bogen gennemgår den nyeste viden om, hvordan børn reagerer på traumatiske hændelser, og hvordan man tilrettelægger traume- og krisebehandling. Bogen er rigt illustreret med cases.
Skal du lige have opfrisket din traumepsykologi her til det nye år, så findes der ikke bedre sted at starte end med Bessel van der Kolks bog Kroppen holder regnskab. Her kan du få et overblik over traumepsykologiens historie, ligesom der er masser af casehistorier. Gennem bogen er der indflettet en række personlige baggrundshistorier om kendte traumer, tilknytnings- og udviklingsteoretikere, og ikke mindst er der masser af ideer til, hvordan man kan forstå og støtte traumatiserede og udviklingstraumatiserede børn, unge og voksne.
Bogen beskriver konsekvenserne af at leve med kroniske traumer. I den sidste del af bogen gennemgås stadier i helingsprocessen ved behandlingen af traumatiserede kvinder og børn, både individuelt såvel som i grupper.
Bogen er fyldt med cases om traumer hos børn. Der er i bogen blandt andet viden at hente om symptomer, en række forskellige former for traumer, førstehjælp ved traumer og langvarig behandling af traumer.
Gennem en række cases lærer læseren om betydningen af traumer for børns udvikling, herunder en indføring i, hvordan hjernen udvikler sig, og hvordan man, med udgangspunkt i denne viden bør møde disse børn behandlingsmæssigt. Bogen kan give inspiration til behandling af både børn og voksne, der har været udsat for traumer. Bogens struktur med de mange cases gør, at den er svær at slippe samtidig med, at den hele tiden fastholder et højt fagligt niveau.
Bogen beskæftiger sig med betydningen af traumer i forhold til udvikling af psykisk sygdom. Bogen fokuserer på borderline personlighedsforstyrrelse. Forfatteren beskriver, hvad der karakteriserer en virksom choktraumeterapi, og hvordan traumatisering og sygdom kan undgås og behandles.
Bogen tilbyder en gennemgang af Levins traumetilgang kaldet Sematics Experience. Hovedfokus er på truame-erindringer. Levin beskriver i den forbindelse fænomener som løgne, dækhistorier og geniscenesættelse. Bogen er rig på illustrationer og cases.
Interessant bog om, hvordan børn kommunikerer traumer, og hvordan traumer har indflydelse på børns sprog. Bogen indeholder også en række ideer til behandling – alt sammen beskrevet med en lang række cases.
En gammel klassiker i forhold til familier med seksuelt misbrug af børn – men stadig en rigtig god indføring i feltet. I bogen anvendes Minuchins strukturelle familieterapi til at beskrive familiestrukturer og grænseproblematikker i familier med seksuelle overgreb. Der er også gode tips og tricks til både familiebehandling og individuel behandling i forhold til seksuelle overgreb.
Anne Agerbo, som er tilknyttet Center for Mentalisering har skrevet en personlig og spændende bog om ACT, traumer og transgenerationelle traumer.
Bogens første halvdel består af en række samtaler mellem Anne og hendes farfar om hans oplevelser som KZ-fange. Denne del af bogen er en meget stærk personlig historie om, hvad det vil sige som ung dansk politimand pludselig at være en del af en KZ-lejrs rædsler. Anne formår at referere samtalerne så indlevende, at man i foruroligende grad næsten oplever selv at være en del af gruen. Anne farfars udramatiske og nøgterne beskrivelse af hverdagen i lejrene gør beskrivelserne, om muligt, mere troværdige og overvældende. Det er godt skrevet, men også voldsom kost. Anne formår på fineste vis at trække sig ud og ind af de voldsomme scener og lader læserne være til stede i det nutidige møde mellem farfar og barnebarn. Denne første del af bogen er både en fortælling om hjerteskærende umenneskelighed og afstumpethed, men også samtidig en beretning om håb, mentalisering og medmenneskelighed.
I resten af bogen bruger Anne hendes farfars og hendes egen families efterreaktioner på erfaringerne fra krigen til at perspektivere psykologisk teori. Her lægger hun særlig vægt på traumer og ACT. ACT (Acceptance and Commintment Therapy) handler om at skabe fleksibilitet og mening gennem værdier og accept. Anne gennemgår grundbegreberne i teorien, ligesom hun præsenterer de vigtigste metaforer og værktøjer i ACT-terapien. Bogen indeholder derudover et rigtig godt kapitel om transgenerationelle traumer, hvor opmærksomheden ikke kun samler sig om traumer, men også om transgenerational visdom og postraumatisk growth/vækst.
Samlet set er der her tale om en stærk og personlig bog om at lade lidelse, smerte, mening og lykke sameksistere over generationer.
En fin lille bog om dissociation, som indeholder masser af små casehistorier og ideer til behandling. Fokus i behandlingsdelen er især på Somatic Experiecing.
Med udgangspunkt i et neuropsykologisk perspektiv beskæftiger bogen sig med, hvordan omsorgssvigt kan påvirke hjernens udvikling. I et letforståeligt sprog indledes med en gennemgang af hjernens og nervesystemets opbygning og centrale funktioner. Det forklares, hvordan disse påvirkes, når barnet udsættes for både passivt og aktivt omsorgssvigt. De forandringer, der forekommer på baggrund af de voldsomme oplevelser, er, ifølge forfatteren, ofte vedvarende og kan have konsekvenser for både fysisk og psykisk velvære. Indblikket i de hjernemæssige forandringer, som utilstrækkelig omsorg kan føre til, bidrager til en højnet forståelse for nogle af de udfordringer, som børn og unge kan stå over for – udfordringer, der i bund og grund skyldes hjernens nødvendige tilpasning til svære livsvilkår.
Artikler
Herunder finder du artikler om børn, udvikling og opdragelse
Tryk på den lille pil i venstre side for at læse mere om den enkelte artikel
Artiklen beskæftiger sig med, hvordan kønsforskelle i PTSD hænger sammen traumetype. Resultaterne viser i overensstemmelse med tidligere forskning at kvinder har to gange større chance for at udvikle PTSD end mænd efter at have oplevet en traumatisk hændelse. Denne kønsforskel eksisterer ved samtlige traumetyper i undersøgelsen; katastrofe og ulykke, nær ven eller slægtnings dødsfald, kronisk sygdom, ikke-ondartet sygdom og vold. Kønsforskellen er større ved katastrofe og ulykke og mindre ved vold og kronisk sygdom.
Artiklen gengiver resultaterne fra et pilot-studie, der så på sammenhængen mellem forskellige traumetyper, PTSD symptomer og IQ. 390 unge mellem 11 og 18 år deltog i undersøgelsen. De unge var enten afro-amerikanere eller irakiske flygtninge, der boede i USA. Samtlige unge, undtagen en, havde oplevet mindst fire traumer og i gennemsnit 9,17. Resultaterne gør op med antagelsen om, at alle traumetyper per se har negativ effekt på IQ. At blive forladt af ens forældre og personlige identitets traumer, såsom seksuelt misbrug, har en negativ effekt på IQ hvorimod sekundære traumer (forældres deltagelse i krig f.eks.) har positiv effekt på IQ. Desuden viser resultaterne, at PTSD symptomer medierer de effekter, traumet har på IQ. Kumulative traumer har negativ effekt på alle fire områder af IQ (perceptuel ræssoneren, forarbejdningshastighed, arbejdshukommelse og verbal forståelse).
Med udgangspunkt i den foreliggende litteratur og evidens på området, argumenterer forfatterne i denne artikel for at PTSD hos børn og unge har konsekvenser, der rækker udover de klassiske symptomer på PTSD. PTSD hos børn og unge hænger sammen med vanskeligheder med hensyn til hukommelse, opmærksomhed, eksekutive funktioner og intelligens. Disse vanskeligheder har negative konsekvenser for barnets/den unges præstationer i skolen og kan forveksles med ADHD. Forfatterne understreger betydningen af at skolepsykologer, som disse børn og unge ofte henvises til, er opmærksomme på disse forhold, således at barnet/den unge får den rigtige hjælp.
Artiklen belyser en række fakta omkring og de mulige konsekvenser af at opleve gentagne traumer i barndommen. Det fremsættes, at barndomstraumer kan påvirke en lang række funktionsområder: den neurobiologiske, -kognitive, -sproglige-og motoriske udvikling samt barnets følelsesregulering og sociale evner. Derudover kan det i høj grad indvirke på barnets tilknytningsmønster, hvis det er barnets forældre, der udsætter det for traumer (80 % af tilfældene). Det fremsættes, at der ses en signifikant sammenhæng mellem skadelige oplevelser i barndommen og senere vanskeligheder bl.a. depression, selvmordsforsøg, stof- og alkoholmisbrug og vold. Ydermere ses der en cyklisk tendens til, at de interpersonelle traumer børn oplever, påføres af voksne, der har været ofre for det selvsamme som børn. Der argumenteres for, at der mangler en tilstrækkelig diagnose for børn, der har oplevet gentagne traumer, og at PTSD ikke er dækkende, da den ikke er sensitiv overfor de udviklingsmæssige og yderst komplekse forstyrrelser som gentagne barndomstraumer kan medføre. Ofte diagnosticeres børnene med en række komorbide diagnoser, hvilket er problematisk, da barnets vanskeligheder i stedet bør anskues som dele af et samlet hele i form af en fundamental traumerelateret forstyrrelse. Her argumenteres der for en ny diagnose: Udviklingstraumeforstyrrelse (DTD) og der gives et godt indblik i, hvilke problematikker, der er i spil ved traumatiserede børn, som ikke indfanges tilstrækkeligt ved anvendelsen af PTSD diagnosen.
Links til hjemmesider omhandlende traumer
Herunder finder du links til relevante hjemmesider vedrørende traumer og traumebaseret behandling:
Find yderligere litteratur om mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.
Gode museer