FORÅR 2025 – København

mentaliseringsbaseret familiebehandling (NYT HOLD)

Anvendelse af mentalisering i forbindelse med forældreskab og samspillet med børn

OM EFTERUDDANNELSEN

På denne efteruddannelse tages der afsæt i, hvordan man kan arbejde med at udvikle og understøtte mentalisering i mødet med udsatte familier, familier der har børn med specifikke vanskeligheder og familier, der er i krise. Gennem uddannelsen vil vi koble teori, praksis og konkrete værktøjer, som hjælper den professionelle med at se bag om adfærd og støtte forældre såvel som børn. Deltagerne bliver bl.a. introduceret til det moderne forældreskab, udvikling af mentaliseringsevnen og traumer i familien – samt temaer som tilknytning, familiedynamikker og mentaliseringsværktøjskassen.

 Der vil, forløbet igennem, være fokus på behandling, både i forhold til samtaleteknikker, forældrearbejde og familiebehandling.

MÅLGRUPPE

Efteruddannelsen henvender sig til familiebehandlere, sundhedsplejersker, pædagogisk personale, psykologer, plejeforældre, lærere, pædagoger og andre, der arbejder med målgruppen.

FORM

På efteruddannelsen veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer.

OBS: Dette er et ekstra hold oprettet grundet stor interesse for efteruddannelse. 

Kontakt kursusleder Johanne Zinck Jørgensen ved øvrige spørgsmål: 
johanne@centerformentalisering.dk

DATO OG TID

Efteruddannelsen løber fra januar til maj 2025.

Dag 1: 23. januar 2025
Dag 2: 24. januar 2025
Dag 3: 19. marts 2025
Dag 4: 20. marts 2025
Dag 5: 15. maj 2025
Dag 6: 16. maj 2025

De første to dage er fra kl. 9.00-15.30.
De resterende dage er fra kl. 9.00-15.00

STED

Denne uddannelse foregår i København: MBK
Pilestræde 61
1112 København K

TILMELDINGSFRIST

Kursusbevis

Ved uddannelsens afslutning uddeles kursusbevis.

KOMPETENCEFONDEN: Denne uddannelse kvalificerer dig til at kunne arbejde mentaliseringsbaseret med børn og familier i udsatte positioner eller med specifikke vanskeligheder. Uddannelsen giver konkrete værktøjer til at arbejde med familier og til at understøtte forældreskab.


PRIS

13.200 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af "Mentalisering i familien” af Janne Østergaard Hagelquist og Heino Rasmussen.
Prisen er ekskl. moms.

PROGRAM

DAG 1: INTRODUKTION TIL MENTALISERINGSBEGREBET OG MENTALISERING I FAMILIEN

  • Introduktion til mentalisering og mentaliseringssvigt i familien
  • Udvikling af mentaliseringsevnen, udviklingsfremmende samspil og RAM
  • Tilknytningsmønstre, utryg tilknytning og mentalisering
  • Epistemisk tillid 
  • Den mentaliserende indstilling ÅBENT


Dato:
 23. januar 2025
Tidsrum: 9.00 – 15.30. 
Underviser: Camilla Hamre Jensen 

DAG 2: DAG 2: AT FREMME MENTALISERINGSEVNEN HOS UDSATTE OG KRISERAMTE FAMILIER – INDSATS OG INTERVENTION

  • Mentalisering i mødet med familier præget af krise, opbrud og udsatte positioner
  • Præmentaliseringsmodi –  Forståelse af, hvordan man kan spotte de forskellige typer af mentaliseringssvigt
  • Mentaliseringsdimensionerne
  • Grundlæggende mentaliseringsbehandlingsmetoder – Interventionsspektrum
  • Den professionelles egen mentalisering 


Dato:
24. januar 2025
Tidsrum: 9.00 – 15.30. 
Underviser: Camilla Hamre Jensen 

DAG 3 FAMILIESTRUKTUR OG TRAUMER

  • Gennemgang af klassiske familiestrukturer med fokus på grænser og hierarki
  • Hvordan påvirker traumer mentalisering i familien? 
  • PTSD hos børn, unge og forældre
  • Udviklingstraumer
  • Traumer – indsats 

Dato: 19. marts 2025 
Tidsrum: 9.00 – 15.00. 
Underviser: Janne Østergaard Hagelquist

DAG 4: MENTALISERING OG REDSKABER TIL FORÆLDRE/PLEJEFORÆLDRE

  • Metoder og redskabsanvendelse i arbejdet med familier
  • Magt og læring i moderne forældreskab. Hvordan bliver man en naturlig autoritet i forhold til børn og teenagere?
  • Mentaliseringsværktøjskassen – en model for at understøtte forældreskab og børns udvikling og læring  

Dato: 20. marts 2025 
Tidsrum: 9.00 – 15.00. 
Underviser: Janne Østergaard Hagelquist

DAG 5: BØRN MED SPECIFIKKE VANSKELIGHEDER

  •  At arbejde med familier og børn, der har specifikke vanskeligheder
  • Kortlægning af barnets udviklingsalder
  • Opbyg evner, kravsætning og zonen for nærmeste udvikling
  • ADHD og autisme
  • Ressourcefokus hos barn og familie
  • Undervejs på dagen tilbydes konkrete redskaber til at støtte familien

Dato: 15. maj 2025 
Tidsrum: 9.00 – 15.00. 
Underviser: Rikke Lyskjær

DAG 6: MENTALISERING I FORÆLDRESKAB OG STORM-MODELLEN 

  • Betydningen af Sikkerhed i familiebehandling med unge og deres familie.

  • Mentalisering i parforhold og forældreskab

  • Mentaliserings-loopet – mentaliseringsbaserede familiesamtaler

  • STORM-modellen – arbejde med egen case

  • Opsamling på den samlede uddannelse

Dato: 16. maj 2025 
Tidsrum: 9.00 – 15.00. 
Underviser: Camilla Jensen Hamre


*Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

LITTERATUR

  • Bogen “Mentalisering i mødet med udsatte børn” af Janne Østergaard Hagelquist, samt bogen “Mentalisering i pædagogik og terapi” af Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov foreslås læst af deltagerne. Forslag til supplerende litteratur angives ved uddannelsens start. Begge bøger kan købes på efteruddannelsen.
 

UNDERVISERE PÅ EFTERUDANNELSEN

JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017) og senest “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019).

CAMILLA JENSEN HAMRE

Camilla Jensen Hamre er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, med særlig fokus på tilknytningspsykologi og mentalisering. Hun har tidligere arbejdet terapeutisk med mennesker, der er ramt af alvorlig sygdom samt deres familier, pårørende og efterladte.

Camilla er for øjeblikket særligt interesseret i, hvordan man som fagperson kan bruge mentalisering som et redskab til at styrke børns sociale relationer, trivsel og læring i skoler og på institutioner. I samarbejde med Center for Mentalisering har hun arbejdet med tekstudgivelser om mentalisering inden for skoleområdet. Hun varetager pt. supervisionsopgaver for Center for Mentalisering.

Rikke Lyskjær

RIKKE LYSKJÆR

Rikke Lyskjær er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi, lærer og pædagog og har flere efteruddannelser inden for det traumatologiske felt.

Hun har erfaring fra arbejdet med særlig udsatte børn og unge som konsulent i flere humanitære NGOèr i kriseområder i verden, og er generelt interesseret i, hvordan man kan genoprette trivsel og balance i en tilværelse præget af traumer og svigt.

Rikke har desuden flere års erfaring indenfor skoleområdet, hvor hun er særlig optaget af, hvordan øget mentalisering kan styrke social resiliens og medvirke til at skabe trygge læringsrum med mulighed for større livsudfoldelse og læring.

Vil du sikre dig en plads?