Bogen passer så fint til årsskiftet, fordi den tilvejebringer følelser af håb. Håb om overlevelse og en form for mening i det meningsløse. Håb om at kunne blive nærmest fri efter at have oplevet voldsomme traumer.
En rørende og spændende beretning om at komme ud af mørket, når man har overlevet 13 måneder som gidsel. I bogen fortæller Daniel Rye blandt andet om mødet med sin bøddel og om selve retssagen. Han beretter yderligere om sine relationer til de andre overlevende og til pårørende til dem, der ikke overlevede. Derudover får man som læser indblik i en hverdag, hvor traumerne igen og igen stikker hovederne frem.
Alt i alt en meget anbefalelsesværdig bog om Daniel Ryes kontinuerlige kamp for ikke at lade traumerne og efterreaktionerne overtage modet og lysten til livet, men derimod vokse personligt samt bevare sin evne til mentalisering på trods af disse voldsomme traumatiske oplevelser.