MENTALISERING I ORGANISATIONEN – efterår 2023 - AFLYST
OM EFTERUDDANNELSEN
- Mentalisering som begreb handler om vores evne til at forstå sindet, vores eget og andres, og ikke mindst til at forstå forholdene mellem mennesker. Hvorfor agerer mennesker, som de gør? Hvad sker der, når der er intense følelser på spil i organisationen og hvorledes regulerer man dem? Hvorledes fungerer grupper og hvordan reagerer de på forandringer? Hvilken betydning har det for en organisation at der arbejdes med mennesker, som smitter organisationen med intense følelser – herunder hvordan har man blik for parallelprocesser og understøtter egen evne til at rumme og regulere følelser?
- Mentalisering sætter, som faglig tradition, det hele menneske sammen ved at integrere den nyeste viden på en række fagområder, som udviklingspsykologi, evolutionspsykologi, og hjerneforskning. Mentalisering er i dag en toneangivende tradition inden for psykologi, psykoterapi og pædagogik – og vækker altså stigende interesse indenfor ledelse og organisation. Mentalisering handler i denne sammenhæng om at skabe en kultur som styrker fleksibilitet, undring og forståelse af følsomme samspil.
- Moderne arbejdsliv stiller store krav til, at ledere netop har gode mentaliserende evner til at forstå mennesker og afkode udfordringer. God mentalisering er lederens værktøj for at omsætte strategier til praksis, hvilket muliggør bedre motivation og arbejdsmiljø. Begrebet som værktøj kan bidrage til bedre forståelse af sin egen organisation – især i krisesituationer, da ikke kun individer, men også grupper og hele organisationer kan opleve mentaliseringssvigt.
FORMÅL
- Et forløb over 3 dage, der giver en effektiv indføring i mentalisering i organisationen og ledelse – i teori og praksis. Der åbnes op for indsigt og værktøjer, som sætter ledere og medarbejdere bedre i stand til at forstå organisationen i et mentaliseringsbaseret perspektiv. Målsætningen er at blive bedre i stand til at; analysere organisationen og samspil heri, spotte kritiske faktorer i rekruttering og teamsammensætning, være opmærksom på følelser, der smitter i organisationen, mestre konflikter og bruge sig selv bedre i ledelse.
FORM
- Der veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer.
MÅLGRUPPE
Efteruddannelsen henvender sig til ledere, medarbejdere og rådgivere i organisationer i det sociale felt, såsom døgninstitutioner, kommunale familieafdelinger og socialforvaltninger, skoletilbud for udsatte børn og unge, NGO’er og andre.
Kontakt kursusleder Lea Auntoft ved spørgsmål:
leaauntoft@centerformentalisering.dk
DATO OG TID
Efteruddannelsen løber fra september til oktober 2023
Dag 1 og 2: 26. september og 27. september
Dag 3: 30. oktober.
Alle dage er fra kl. 9.00-15.00
STED
I lokaler i Aarhus C i gåafstand fra banegården. Rosenkrantzgade 31, 2. tv, 8000 Aarhus C.
TILMELDINGSFRIST
Efteruddannelsen er aflyst
EFTERUDDANNELSESBEVIS
Ved uddannelsens afslutning uddeles kursusbevis.
PRIS
7.500 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af bogen ”Mentalisering i ledelse og samarbejde” af Heino Rasmussen og Janne Østergaard Hagelquist. Prisen er ekskl. moms.
PROGRAM
DAG 1
Introduktion til begrebet mentalisering i organisationen. Vi ser på, hvad der gør mentalisering så anvendeligt i arbejdet i det sociale felt, og hvilke perspektiver man med fordel kan føre over i organisationen. Der vil på dagen være fokus på mentalisering i gruppesammenhænge – herunder når grupper løber af sporet. I socialfagligt arbejde er fokus på mennesker med historier med omsorgssvigt og traumer; den slags smitter, og på dagen vil opmærksomheden samle sig om begreber som projektioner, parallelprocesser, spejlneuroner og negativ kapacitet. I løbet af dagen vil der være fokus på skabelsen af mentaliserende samarbejde og refleksive kulturer. Yderligere vil der være fokus på sikkerhed i organisationer – og rejsen mod den mentaliserende organisation.
Tirsdag d. 26. september 2023 ved Heino Rasmussen
DAG 2
På andendagen sættes fokus på særlige udfordringer i ledelse og de mentaliseringsbaserede strategier til håndtering af disse. Temaerne er: Magt, autoritet og følgeskab, den mentaliserende tilgang til konflikthåndtering, lederens bidrag til mentalisering i egen ledergruppe samt mentalisering generelt i relationel ledelse og samarbejde. Udgangspunktet er egen ledelsesmæssige praksis og mentalisering i ledelse som et personligt anliggende, der involverer selvindsigt og bevidsthed omkring egne virkemidler.
- Onsdag d. 27. september 2023 ved Janne Østergaard Hagelquist
DAG 3
Uddannelsens afsluttende dag sætter fokus på implementering af mentaliseringsbegrebet og deltagernes erfaringer med implementering heraf. Temaerne er: Gruppedynamikker, konkrete sparringsmodeller og håndtering af læringsudfordringer for medarbejderen, paradokser og sensemaking i personalegruppen samt forandringsledelse i et mentaliserende perspektiv. Der gives ledelsessupervision på cases fra deltagerkredsen omkring udfordringer i perioden mellem dag 2 og 3
Mandag d. 30. oktober 2023 ved Heino Rasmussen
Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.
UNDERVISERE PÅ EFTERUDANNELSEN
JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST
Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017) og senest “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019).
HEINO RASMUSSEN
Heino Rasmussen er Executive MBA ved Coventry University, samt uddannet i Mentalisering ved Anna Freud Centret, London og Institut for Mentalisering, Oslo. Heino arbejder med foredrag og træning samt projekter omkring ledelse og mentalisering i socialfaglige organisationer. Han trækker på mange års erfaring som ledelseskonsulent og partner for private og offentlige samarbejdspartnere.
Heino er en rutineret, EMCC akkrediteret Ledelses Coach fra Catalyst i London. Han arbejder med ledere og ledergrupper, i at skabe tro på og klarhed i deres tænkning, retning og handlinger.